Et stykke dansk modehistorie er slut. Efter at have drevet forretning i 152 år i Indre København lukker Birger Christensen sin ikoniske butik på Strøget. Det er blandt andet minkskandalen under corona, der er medvirkende til lukningen. Desuden har flere store modehuse bandlyst brugen af pels de senere år.
"Det er klart, at det for mig har været en følelsesladet beslutning. Jeg er jo opvokset med pels, håndværket omkring det og butikken. Og jeg elsker pels. Det var også det, der gjorde Birger Christensen kendt internationalt. Men tiderne ændrer sig, og så må vi følge med," siger Jens Birger Christensen til Børsen.
Annonse
Lukningen af butikken på Strøget betyder dog ikke et endegyldigt farvel til Birger Christensen. De stopper med at sælge pels, men vil i stedet fokusere på sine to andre brands, Rotate og Remain, der ligger i andre butikker, stormagasiner og på deres egen webshop.
Tom Fords bedst sælgende items bliver genfortolket hos Mytheresa
For halvandet år siden tog det München-baserede Mytheresa.com konkurrencen op med Mr. Porter om at være en af de bedste webshops i Europa til den moderne, stilbevidste mand. Den luksuriøse, tyske mode-platform havde hidtil fokuseret på dame- og børnetøj, men i starten af 2020 bød sitet også på herremode fra stærke brands som blandt andre Gucci, Saint Laurent, Prada, Loewe, Bottega Veneta, Brunello Cucinelli, Balenciaga og Maison Margiela.
Nu har man også indgået et samarbejde med Tom Ford. Mytheresa.com har fået lov til at genfortolke nogle af Tom Fords bedst sælgende styles til en forår- og sommerkollektion, der kun er tilgængelig på den tyske platform.
Tøjet kommer i en neutral farvepalet og i luksuriøse stoffer, blandt andet brandets kendte western-skjorte i cashmere og ruskind. Du finder hele kollektionen her.
Mark Kenly Domino Tan nu også til herrerne
I mange år har han været en modedarling blandt den kvindelige garderobe med sit poetiske og smukke tøj, men nu får herrerne også glæde af Mark Kenly Domino Tans evner og talenter.
Den danske designer løftede sløret på catwalken for sin allerførste herrelinje under Copenhagen Fashion Week sidste sommer, og nu bliver SS21-kollektionen endelig lanceret. Tøjet er både afslappet og stilrent, men har alligevel de små detaljer, der afslører, at der er tale om Mark Kenly Domino Tan. Du finder kollektionen her.
Udover at have sin egen butik bliver Mark Kenly Domino Tan nu også en fast del af herresegmentet i Illum.
Fremover vil han desuden kun udkomme med to kollektioner årligt på herre- og damelinjen.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.