Værktøjskassen: Her er de bedste redskaber til at holde liv i dit ur

Værktøjskassen: Her er de bedste redskaber til at holde liv i dit ur

Det kræver ikke den store indsats at holde liv i dit ur. Det er små ting, som over tid gør en forskel. Og det bliver kun nemmere, hvis man har det rigtige udstyr at vedligeholde med.

Offentliggjort

Optrækker

En ’watch winder’ eller ur-optrækker kan være med til at forlænge levetiden på ure med automatisk optræk, fordi den kontinuerlige rotation sørger for at holde urværket i gang, så olien i det mekaniske ur forbliver flydende og smidig. Dit ur har kort sagt ikke godt at af stå stille. En anden oplagt fordel ved en watch winder er, at uret altid er trukket op og klar til brug, når du ikke bærer det på håndleddet. Endelig kan den rigtige watch winder også bijobbe som udstillingsrum for dine ure: Et eksempel er WOLF, et traditionsrigt engelsk familieforetagende, som har lavet uroptrækkere, æsker og smykkeskrin siden 1834. British Racing Green Single Watch Winder er håndlavet i kunstigt læder med inderside i ruskind og gulddetaljer og udstyret med nøgle og et patenteret rotationsprogram, som udregner antallet af rotationer (300-1200 rotationer om dagen med pause- og sovefaser). Der er også en setting for gangreserve, så man kan indstille rotationen, så uret kan nå at frigive den opsparede energi, inden rotationsprogrammet starter op. ’Return to start’ sørger for, at uret vender tilbage til positionen, det startede i, når cyklussen er fuldendt. Single Watch Winder har plads til at optrække et ur i synligt display, og man kan opbevare to ekstra ure i et særskilt rum.

5.500 kr. hos wolf1834.com.

Det med småt