Min bilkarriere begyndte i 1971, da jeg købte en petroleumsgrøn Ford Cortina. Den kostede 4.200 kroner og var magen til den, prins Joachim kører race i, blot uden hestekræfter og med tre ratgear. Bilen gav mig en frihed og følelsen af, at nu var jeg rigtig voksen. Desværre havde den noget bøvl med det elektriske system. Når man aktiverede blinklyset, slukkede lygterne, og efter en uge gik hele ledningsnettet. Jeg holdt i et lyskryds, da jeg hørte en hvislende lyd, og så blev alt mørkt, og den gik ud. Der var ingen garanti på bilen, men bilforhandleren forbarmede sig over mig og reparerede den gratis – måske fordi min far var en god kunde.
Annonse
1973-75: Simca 1500, sølvfarvet
Journalist på Frederiksborg Amtsavis og siden på Politiken.
Jeg solgte Cortina’en for 2.800 kroner. Min lokale tankpasser havde en Simca 1500, som jeg syntes, var farligt smart, så da muligheden for at købe den bød sig, slog jeg til. Jeg boede i et hus i Nødebo, som vi delte med to andre. Den ene beboer var en pressefotograf, som sværgede til BMW. Han havde en 2002, og jeg hæftede mig ved to ting. For det første satte han sædet utroligt langt tilbage, så det gjorde jeg også. For det andet havde hans BMW en meget kort gearstang, så han kunne skifte hurtigt i nogle korte eksplosive ryk. Det fik mig til at kigge på den der lange gearstang i min Simca. Jeg fik en ven til at skære den over med en vinkelsliber. Så satte jeg knoppen på igen, og vupti havde min bil også kort gearstang. Der var bare det, at selve vandringen på gearet var ret lang, så det blev nærmest umuligt at skifte gear. Men smart så det ud.
1983-94: Diverse japanske biler
USA-korrespondent på Politiken og siden tv-vært på TV 2.
Jeg havde en periode med en masse japanske biler. Det begyndte, mens jeg var USA-korrespondent for Politiken. Der købte jeg af uransagelige grunde en Nissan Stanza. Jeg skulle jo have benyttet chancen og kørt i en stor amerikansk bil, men de japanske biler var smarte og moderne. Desuden havde vi faktisk en amerikansk bil, idet vi arvede en Chevrolet Impala fra 1974 af min amerikanske kærestes far. På den måde prøvede jeg at køre en stor flyder med servostyring så kraftig, at du kunne styre den med en finger. Da jeg kom hjem til Danmark, købte jeg en Corolla. Dødkedelig og ren fornuft. En sommer var jeg på Bornholm i den med min nuværende kone og fire sammenbragte børn og to hunde. Det må have set vanvittigt ud. Den blev også stjålet hele tiden. Efter tredje gang bevilgede forsikringsselskabet mig en ratlås. Så blev radioen stjålet i stedet.
1994-99: 1984 Mercedes 280 SE, lys grøn metallic.
Vært på blandt andet Lykkehjulet, Eleva2ren og Go’morgen Danmark på TV 2.
Jeg fik øjnene op for brugte luksusbiler, hvor de værste nedskrivninger var taget. Min chef på Nordisk Film kørte i en stor Mercedes, og den fik det lange blik fra mig hver dag. Da jeg steg i løn, købte jeg en magen til – en kæmpe flyder med automatgear og fartpilot. Den var ti år gammel, men det var ikke til at se, og jeg følte mig som et luksusdyr. Ikke mindst da jeg begyndte som morgenvært og fik installeret et fyr i den, så den var varm, når jeg satte mig ind i den midt om natten. Det gjorde en utrolig stor forskel for mig i det job.
2005-2010: 2000 Jaguar S-Type, sølvfarvet
Annonse
Vært på Go’morgen Danmark og siden Talkshowet Meyerheim og Spørg Charlie.
Det her er den smukkeste bil, jeg har haft: En Jaguar S-Type. Jaguar havde et dårligt omdømme, men jeg vidste, at Preben Elkjær havde kørt Jaguar uden bøvl i mange år. Selv havde jeg også kun en enkelt dyr reparation i de fem år, jeg havde den. Den var god og pålidelig og fantastisk at køre i med tre-liters V6-motor, læderkabine, træpaneler og alt hvad, man kunne ønske sig. At jeg overhovedet solgte den, skyldtes, at vi købte et hus, der lå på en stejl bakke. For at komme op ad den om vinteren skulle man have firehjulstræk og i hvert fald ikke baghjulstræk, så jeg byttede den til en Audi A3 Quattro. Men jeg har fortrudt mange gange, at jeg solgte den.
Vært på Talkshowet Meyerheim og Spørg Charlie på TV 2 Charlie.
Jeg havde nået den alder, hvor det skulle til at være, hvis jeg ville have en åben bil. En ven havde hørt mig fable om det, og han havde set den her åbne CLK i Vejle. En 320’er med seks cylindre og masser af kræfter. Skøn bil, fantastisk følelse at køre den. Den var tung, men den lå fantastisk på vejen og havde nogle lækre køreegenskaber. Hele indretningen med kalechen fungerede upåklageligt. Der var hverken støj, træk eller problemer med at holde varmen om vinteren. Til gengæld fandt jeg også ud af, at det der med at køre åbent var bedst i byen og på de små veje. På motorvejen blev det lidt anstrengende, selv om den var godt isoleret, så jeg brugte det ikke så meget, som jeg havde håbet på.
2017-: 2014 Mercedes E220d
Vært på Spørg Charlie og Meyerheim og Stjernerne på TV 2 Charlie.
Min nuværende bil er en Mercedes. Den opfylder simpelthen alle mine bilbehov. Den kører fantastisk. Den er smuk at se på, og så er den faktisk også økonomisk. Den kører omkring 20 kilometer på en liter diesel, og så er den hurtig, når man har brug for det. Skal jeg forsøge at grave en indvending frem, må det blive, at det ville have været mere praktisk at vælge stationcarversionen til min golfbag, men det var et bevidst æstetisk valg. Jeg synes, sedanen er markant pænere, og den har stadig et stort bagagerum, så det fungerer fint. Her og nu kunne jeg ikke ønske mig en bedre bil.
Michael Meyerheim
Født i 1949 og uddannet journalist. Arbejdede for Politiken, indtil han i 1988 skiftede til TV 2. Har lagt ansigt til bl.a. Lykkehjulet, Eleva2ren, Go’morgen Danmark og talkshowet Meyerheim & Co. Kan for tiden opleves i ’Spørg Charlie’.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
