Man spiser bedre og bedre nord for København. ’Arbejdstitel’ har fundet stederne, der er et besøg værd
Kursen er sat mod Vedbæk, Taarbæk og Skovshoved i det nye afsnit af ’Arbejdstitel på landevejen’, hvor Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst tager på tur ud i landet. Især den første destination leverer gode spiseoplevelser.
Tekst og foto: Nina Buth Olsen Tekst og foto: Nina Buth Olsen
Med smuk udsigt til Øresund, sand og sejlbåde har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné i det nyeste afsnit af ’Arbejdstitel på Landevejen’ sat sig til bords på restaurant Thorvald, der ligger på Vedbæk Havn.
Her er de smukke omgivelser skabt af designduoen Atelier Axo, mens menuen blandt andet står på sprød pissaladière, tatar med artiskokker og hummerpasta.
Næste stop på turen er kun et stenkast fra restaurant Thorvald, nemlig spisestedet Søly. Det åbnede i 2022 og er skabt af ægteparret Helle og Gustav Lehmann. De savnede et sted i Vedbæk, hvor de kunne drikke god kaffe og havde i en del tid haft øje på den gamle villa ved stranden, som de heldigvis fik lov til at indtage.
De har indrettet sig med rare, rolige farver og på menuen finder man alt fra en japanskinspireret avocadotoast og surdejspandekager med pisket smør til helleflynder-ceviche, friteret kylling og Vedbæk-udgaven af en filet-o-fish.
Du kan se mere fra Kristoffer og Olivers tur til Nordsjælland i det nye afsnit af ’Arbejdstitel på landevejen’, der er bragt i samarbejde med McCafé og Volkswagen, lige her:
Jeg tog en fast beslutning om, at det skal være mig, der bestemmer, hvem der kan påvirke mit humør og mit indre liv. Det er mig, der bestemmer, hvem der bliver lukket ind i min sjæl. Det har haft den afsmitning, at det ikke går mig på eller påvirker min nattesøvn, når nogen vil banke sig ind i mit hoved.