Tommy Ahlers er tv-løven, der droppede karrieren på skærmen og tog skridtet ud af erhvervslivet og ind på Christiansborg. Et højest usædvanligt opkald fra Danmarks statsminister vendte Tommy Ahlers' liv på hovedet fra den ene dag til den anden, hvor han måtte erkende politisk kulør for til gengæld at få et eftertragtet ministerkontor på Børsgade og Slotsholmen.

Han er i teorien den mest uerfarne politiker i en ministerpost på nuværende tidspunkt. Men den opfattelse vil han godt udfordre. For politikerembedet er ikke kun et, man kan uddanne sig til ved at være ungdomspolitiker og så blive valgt ind. Der er ifølge Tommy Ahlers brug for flere folk, der har været ude med hænderne i jorden på arbejdsmarkedet. Som har risikeret det hele og oplevet både nedture og succeser. Noget den politiske verden burde være mere åben overfor, ifølge ham.

Nu står han i sin første valgkamp. Den beskriver han som 'fuldstændig sindssyg'. Han har brudt med sine egne grænser som at dele pjecer ud med hans ansigt på til fremmede folk. I stedet for iværksættere med høje ambitioner, der beder om hans investering, er det nu ham, der stiller sig foran andre og ønsker deres hjælp.

Manden, der ikke vidste, at han skulle være politiker, skal kæmpe mod de to Venstre-veteraner Jan E. Jørgensen og Martin Geertsen om en plads i Folketinget. For da Søren Pind gik af, overtog Martin Geertsen hans plads, og Tommy Ahlers overtog ministeriet. Men Venstre står til kun at få to mandater i København, og dermed må enten én af de gamle drenge eller den populære minister forlade Christiansborg.

Under hans valgkampagne besøger han en række virksomheder, ligesom DXC Technologies i Valby, hvor han just har været til vælgermøde, da vi møder ham.

”Er det jer, der skal have et lift til Østerbro?"

Iværksætteren, der snart risikerer ’blot’ at være folketingsmedlem, går ud af svingdørene ved DXC Technologies' hvid- og sortstribede industribygning i Valby.

”Det er vel kun derfor, I er her,” griner han, mens han går fremad med hånden udstrakt.

En brun BMW har stået og brummet lidt tid med døren åben, inden Tommy Ahlers kom, med chaufføren Torben, der tålmodigt har siddet bag rettet i den varme sol i den endnu varmere bil.

Tommy Ahlers sætter sig ind i højre side af bilen og gør klart, at der skal han sidde, for han er døv på det højre øre. Det er ikke svært at fornemme, at bilens højre bagsæde er hans faste plads, for der er en tablet monteret på bagsiden af passagersædet foran og en bøjle til jakkesæt på bagsiden af førersædet. Da vi kører forbi Lille Triangel, peger Tommy Ahlers med entusiasme ned ad en hyggelig vej, hvor unge par drikker kaffe på caféer og mødre triller barnevogne rundt.

”Der bor jeg!”

”Reglerne i Danmark er sådan, at selvom du er minister, kan du kan ikke få adgang til dit ministerie under en valgkamp,” siger han komfortabelt i sin ministerbil.

”Så det har de taget fra mig. Men jeg fik lov til beholde ministerbilen!” griner han. ”Men jeg cykler nu også meget rundt. Det giver mening, når du holder valgkamp inde i København. Det gjorde jeg også som minister. Man skal passe på, at man ikke pludselig er i en boble, ik’?”

Prognoserne tilsmiler ikke Venstre i København, som det ser ud lige nu. For de er tre medlemmer af Folketinget, der skal kæmpe om kun to mandater. Men det gør det ikke til en strid ifølge Tommy Ahlers.

”Jeg tænker ikke, at 'nu er der konkurrenter, øv hvor ærgerligt!’ men mere, at det da er godt, at vi er flere, der kan overbevise folk om, at vi har nogle gode idéer. Lad os gøre kagen større. Men jeg kan da også godt se på meningsmålingerne, at det bliver svært. Derfor synes jeg ikke, det handler om, at Martin eller Jan vinder over mig, eller at jeg vinder over dem. Jeg synes, de er rigtig dygtige, og de er jo stadig med til at overbevise folk om, at de skal stemme på Venstre i København," fortæller han, og fortsætter:

”På den måde jeg kender Jan og Martin, så tror jeg ikke, der bliver dårlig stemning. Da jeg blev valgt som minister, var der helt sikkert nogen i starten, der tænkte, hvorfor skal han lige vælges ind? Men nu har min oplevelse været meget positiv. Sådan har jeg det også her i valgkampen. Konflikten kunne da sikkert være interessant for nogen, men jeg mærker den ikke. Vi må jo bare se, hvad der sker på valgdagen. Det er sådan et kedeligt politikersvar, men det er egentlig sådan, jeg har det.”

Tommy Ahlers opfører sig ikke som en minister. Han vidste heller ikke, at han ville blive det. Da telefonen ringede, og Lars Løkke Rasmussen spurgte ham, om han var interesseret i posten som uddannelses- og forskningsminister, fik han meget kort tid til at svare. For allerede morgenen efter skulle han møde op hos dronningen.

Han gestikulerer som en sydeuropæisk fodboldspiller, og han taler ikke, som om han har indøvet sine svar. Enten er han endnu ikke blevet suget ind i det politiske spil, hvor jargonen er skarp, og man taler kancellisprog, eller måske er han bare en anderledes politiker, som han selv påstår.

Før hans succes som iværksætter var han egentlig bare en ung fyr, der, ifølge ham selv, ”der bare gerne ville køre ned over grænsen og købe noget for at sælge det dyrere i Danmark.”

Hans kammersjuk gennem flere år, Martin Thorborg, der ligesom Tommy Ahlers er iværksætter, beskriver ham som en person, der enten river månen ned eller graver det absolut dybeste hul. Tommy Ahlers er simpelthen en mand, der tager chancer og ikke er bange for at risikere noget.

Men i dag er der mere på spil, for han har fået en plads i en af Danmarks ministerier. Noget, han dog ikke vil lade sig ændre af.

”Jeg er glad for, at mit ministerie ligger helt ud mod havneløbet. Nogle af de andre sidder inde på de smukke gamle kontorer i Slotsholmsgården, og de kan kigge ud på de gamle smukke bygninger, men de kan nemt bare blive i den verden, hvorimod jeg ser folk, der cykler, går og holder i kø på gaden. Det giver på en måde en kontakt til virkeligheden, som jeg også tror, er en af mine største fordele i politik, egentlig. Men det er også det, jeg er mest bange for at miste i politik.”

Han har fået ros for sin indsats som minister fra sine politiske modstandere på venstrefløjen, herunder især Jacob Mark fra SF, der engang jokede med, at Tommy Ahlers havde stjålet SF’s uddannelsespolitik. De to er nu blevet så gode venner, at de sender banke-banke-på-vittigheder til hinanden på SMS.

Men samtidig blev Tommy Ahlers rundt på gulvet efter sin første paneldebat, fordi hele formatet er baseret på en retorik, han ikke forstår behovet for.

”Det vildeste ved at komme ude fra og ind i politik, er, at jeg kan sige, at politik fungerer faktisk. Når kameraerne ikke er der, og du ikke sidder foran mig, så sætter vi os sammen på tværs af partierne og er egentligt meget konstruktive og forsøger at finde de gode løsninger, der virker. Men folks opfattelse af politik, når de ser, hvor meget tid kamphanerne bruger på at stå og angribe hinanden, er, at politik ikke er noget, man gider deltage i. Det er nok også derfor, at folk fra erhvervslivet tænker, at de ikke vil gå ind i det. Men jeg håber, at jeg kan ændre deres opfattelse. De kan roligt gå ind i politik.”

Ministerbilen holder ind ved Park Bio på Østerbro. Tommy Ahlers skal holde sit talkshow ’Ingen Short Cuts’ med iværksætteren Martin Thorborg inde i biografen. Publikum fylder fra tredje række og bagud, mens de forreste rækker er mindre befolket. Tommy Ahlers og Martin Thorborg sidder på scenen i flettede stole.

Tommy Ahlers sagde i bilen på vej til Park Bio, at der mangler incitament for erhvervsfolk til at gå ind i politik. For det er en svær verden at komme ind i, hvis ikke man kender den.

”Den politiske verden skal åbne sig op for folk, som ikke har været i det i 20 år, før de bliver ministre. Politik skal være en forlængelse af virkeligheden, for det er ikke en profession, du kan uddanne dig til.”

Nu uddyber han på scenen foran publikum, hvor han giver et konkret eksempel på, hvad det betyder, når der står ”politisk iværksætter” på hans valgplakat.

”Jeg brugte mit netværk og min erfaring, da jeg ville sørge for, at unge studerende fik mere frihed til at prøve arbejdsmarkedet af. For der var brug for en kulturforandring hos virksomhederne. Der prøvede jeg at tage kontakt til mange potentielle arbejdsgivere og endte med at have en liste på 110 virksomheder, der havde skrevet under på det her ’bachelorløfte’ om, at de gerne ville ansætte studerende, der tog en pause efter bacheloren. Så når de studerende spørger mig, om virksomhederne godt vil ansætte dem, hvis de kun har en bachelor, så kan jeg sige: Gå ind på ufm.dk og se min liste over 110 virksomheder, der vil ansætte dig. Det er iværksættertilgangen til det. Tro på, at det kan lade sig gøre på kort tid.”

Ryglænene i de mange rækker af røde veloursæder rykker sig, mens folk klapper af Tommy Ahlers.

”Vi har brug for politikerglæde, ikke politikerlede,” siger han på et tidspunkt, og folk griner højt.

Der skal være flere politikere uden politisk erfaring

På Østerbrogade foran Park Bio står flere og venter på, at Tommy Ahlers træder ud. Han har inviteret deltagerne til en øl på baren Tap10.

”Tak for et fantastisk arrangement, Tommy! Jeg er nødt til at løbe, jeg har den lille,” siger en mand og kigger på den lille pige i sine arme.

”Hey, en lille pige, og vi har et kamera. Det perfekte politikerbillede. Skynd dig!” griner Tommy Ahlers, og manden griner med.

En lille dreng går forbi, med et stort smil gemt bag hans knugede hånd. ”Hej minister” udbryder han, og holder godt fast i sin mor, hvilket får både hende og Tommy Ahlers til at grine. Ministeren vinker til dem, mens folk bevæger sig mod baren. Tommy Ahlers går 100 meter bag dem. 

”Min tilgang har været, at jeg vil være ærlig. Det er mit projekt, at der skal vises mere tillid til de studerende, og at de skal have mere fleksibilitet. Om det er et rødt eller et blåt projekt, kan jeg ikke lige se, hvilket nok også er derfor, jeg har oplevet bred enighed over fløjene. Hvis jeg bliver valgt ind nu og skal sidde i oppositionen, vil jeg stadig gerne kæmpe for det projekt og kan derfor godt se mig selv være en del af nogle brede aftaler. Men det bliver da spændende at se, hvordan jeg spiller den rolle. Jeg vidste ikke engang, hvordan jeg ville spille ministerrollen. Men ved du hvad? Jeg tror – som jeg har hørt nogle socialdemokrater sige – at den ikke hjemme for rød blok, før den er hjemme. Og derfor er den heller ikke ude for os, før den er ude.”

 Tommy Ahlers vil gerne have, at erhvervslivet ser ham som et eksempel for et budskab:

”Du kan godt flytte nogle ting. Du kan godt være med.”

Mange fra erhvervslivet er vant til en væsentligt højere løn end den, man får på Christiansborg. Synes du, at man skal sætte lønnen op?

”Man skal ikke gå ind i politik for pengenes skyld. Man skal gøre det, fordi man tror på noget og vil gøre noget for samfundet. Vi skal bruge dem, som allerede har gang i en fantastisk erhvervskarriere. Men så ser de, hvordan folk bliver svinet til, ligesom Lars Kolind blev, og så får de da ikke lyst til at gå ind i politik. Derfor skal de se nogle eksempler på, at det kan lykkes. Men lønnen skal ikke være afgørende.”

Hvad var det hårdeste ved skiftet til politik?

”Jeg siger nogle gange, at jeg har været vant til som iværksætter at begå en masse fejl, men jeg har aldrig været vant til at være i et miljø, hvor folk håber, at jeg begår fejl. Jeg tænker virkelig meget over, hvad jeg siger nu. For som iværksætter kunne jeg frit gå rundt og lege med mine idéer. Hvis jeg går ud nu og siger, at jeg overvejer at gøre dit og dat, så står der jo i medierne dagen efter, at ministeren vil indføre det ene og det andet,” griner han.

Var der nogle ting, du var ked af at slippe, da du sagde ja til ministerposten?

"Det var nogle rigtig fede ting, jeg havde gang i. Jeg havde Løvens Hule, hvor jeg prøvede at få folk til at interessere sig for iværksætteri. Jeg var samtidig formand for repræsentantskabet i fonden for entreprenørskab, som det hedder, hvor jeg forsøgte at få iværksætteri ind i folkeskolen. Jeg var lige begyndt at komme ud og holde mange foredrag, og jeg synes, det var sjovere og sjovere at snakke med folk og sparke til en stor etableret virksomhed eller iværksættere i Sønderjylland. Og så var jeg begyndt at blive en meget erfaren investor og havde investeret i nogle meget seje ting. Jeg havde lavet 20 investeringer. Men jeg gik ikke fra noget, der ikke kunne klare sig selv. Jeg sagde ikke bare, det var fint, at I stolede på mig, men jeg skrider nu. Jeg var en fri fugl og kunne godt sige ja til mit eget. Ellers havde jeg ikke gjort det.”

Kan du stå inde for den udlændingepolitik, som Venstre har ført siden 2015?

”Vi skal have styr på grænsen, så simpelt er det. Det er der politisk flertal for, og det er det, befolkningen vil have. Der kom 14.000 i 2014, der kom 21.000 i 2015. Nu kommer der kun 3.500 asylansøgere. Men det skal vi også udnytte til at sige, at nu kan der godt komme noget mere udenlandsk arbejdskraft. Desværre er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke med på den.”

Jeg kan godt høre, at du har fået lidt politisk jargon i dig alligevel.

”Ja,” griner han.

”Selvfølgelig har jeg det. Udefra er det jo ofte nemt at sige, jeg vil gerne have noget, men jeg vil ikke stå på mål for det. For det koster at gå ind i politik. Så må du tage argumenterne. Vi tegner en streg, og der vil altid være nogen, der falder på den anden side af den. Og det er hårdt. Men du kan ikke ’please’ alle.”

Som liberal iværksætter og nu politiker, står du så inde for forbud ala burkaforbudet?

”Jeg synes, at burkaforbuddet er et udtryk for, at vi har et meget progressivt kvindesyn i Danmark," svarer han. 

"Nej, der fik du mig til at sige noget, jeg ikke skulle. Det hedder jo maskeringsforbud!” griner Tommy Ahlers til sidst.