Cecilie Nørgaard:

"Det er så absurd, at vi stadig i 2022 oplever aggressiv modstand overfor indsatser mod strukturel sexisme, racisme, homofobi og andre former for diskrimination og undertrykkelse"

Cecilie Nørgaard er et af de bedst tænkende mennesker inden for køn og ligestilling i Danmark. Hun har siden 2008 drevet virksomheden Mangfold, der beskæftiger sig med emnerne inden for særligt uddannelse. Sammen med sin familie bor hun på en husbåd i Københavns havn, og lige for tiden har hun fingrene dybt begravet i forårsmulden mens drømmen om Grækenland er evig. Og nå ja, så er hun gift med Mads med striberne.

Cecilie Nørgaard: 'Det er så absurd, at vi stadig i 2022 oplever aggressiv modstand overfor påpegning af og indsatser mod strukturel sexisme, racisme, homofobi og andre former for diskrimination og undertrykkelse'
Offentliggjort

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

“At være reelt nysgerrig på, hvordan man skaber – som i skaber, da den ikke kommer af sig selv – ligestilling.

Mange vil måske springe op af stolen og sige, at i kølvandet på MeToo, Black Lives Matter, Samtykkelovgivning mm, er det blevet en hype. Men det vil jeg anfægte, for de fleste er optaget af at krydse af i deres to-do-lister, causewashe og sørge for, at de gør det rigtige på overfladen. Men de er ikke villige til, at det koster kræfter. Og det gør det at skabe kulturforandring.

Det koster, at du og jeg og vi alle er villige til at lære nyt, forandre os og handle anderledes. Hvis vi siger noget nyt, men gør det vi plejer, så flytter verden sig ikke – vi skal have holdning og handling til at følges ad.”