Overlevelsesguide til sommerlandet: Sådan beskærer du et træ
Selvom du har fået dig en spritny motorsav, kræver det mere end bare det rette grej at beskære sit træ ordentlig.

Det er sommer, og det kribler måske i dine fingre efter at tilføje nye planter og blomster til haven. Men hvorfor ikke dedikere nogle timer til at beskære dine træer i stedet?
De bedste måneder at gøre dette er i juli og august, alt efter hvilke træer du skal beskære. Her har træerne bedst mulighed for at lukke og hele de sår, de får, når man beskærer dem. Inden du går i gang med arbejdet, skal du sikre dig, at dine arbejdsredskaber er skarpe, så du laver så rene snit som muligt. Når du laver snittet, skal du være opmærksom på, at du ikke rammer stammen af træet, men at du samtidig skærer tættest muligt på stammen.
Husk pauser i arbejdet, så du ikke lader dig rive med af stemningen og lige pludselig står med et træ, hvor der er skåret for meget af. Husk også, at jo mere du beskærer, jo større risiko er der for, at træet kan få infektioner eller svamp.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sommer