Ovenpå gårsdagens flotte 3-0-sejr over Chelsea på Stamford Bridge er kærligheden til Bayern formentlig stor i München og omegn i dag. Så meget desto mere veltimet er lanceringen af den nye Adidas-trøje, der skal fejre Bayern Münchens 120 års-fødselsdag.
Joshua Kimmich, Robert Lewandowiski og resten af stjernerne spiller kamp i den midlertidige hjemmetrøje 8. marts, når Augsburg kommer på besøg på Allianz Arena.
Trøjen er stilistisk inspireret af klubbens første mesterskab i det herrens år 1932. Der er tale om en cremehvid sag, der med sine mørkerøde ærmer står i kontrast til Bayern Münchens nuværende hjemmebanetrøje, mens også det broderede logo står på skuldrene af tidligere Bayern-logoer.
Annonse
Hyldesten til de gode gamle dage er dog ikke mere helhjertet, end at allestedsnærværende Qatar Airways har fået sneget deres logo ind på trøjens venstre ærme.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.