Simon Poulsen, 31 år, venstre back
Min første fodboldtrøje fik jeg på en sommerferie i Holland, da jeg var 10 år. Den var jeg rigtig glad for. Ironisk nok var det en Ajax-trøje, som er ærkerival til PSV, hvor jeg er nu.
På ryggen stod der Edgar Davids. Næsten 20 år senere spillede jeg i AZ Alkmaar og kom til at spille sammen med Edgar Davids, fordi han trænede med os i klubben.
Den værste trøje var engang i AZ. Den var lavet af Quick, et hollandsk sportsmærke, og vi havde ingen sponsor, fordi den oprindelige var gået konkurs. Så der var et stort spørgsmålstegn midt på brystet af trøjen, som i forvejen ikke var for køn.
Jeg kan ikke lide at spille i et materiale, der sidder for stramt. Trøjen skal selvfølgelig heller ikke pose, men jeg skal have plads til at trække vejret. Blandt de senere års landsholdstrøjer synes jeg, Frankrig har haft de flotteste trøjer.
Jeg plejer at tage en ren trøje på i pausen. Det gør alle, tror jeg. Det er en god følelse at skifte inden anden halvleg. Jeg har også kastet trøjer ud til fans efter kampe en del gange.
Så går vi spillere ned og klapper ud til vores fans og siger tak for støtten. Når det er muligt, plejer jeg at gå hen til en handicappet supporter, der sidder i kørestol, og aflevere trøjen til ham eller hende.
Jeg har en trøjesamling på ca. 50 trøjer, som jeg har byttet med modstanderen efter en kamp, hvis jeg har spillet. Jeg bytter ikke trøjer, hvis jeg har siddet på bænken. Halvdelen er fra landskampe, resten er fra klubkampe. Hvis jeg ikke bytter trøje efter en landskamp, plejer jeg at tage min egen trøje med hjem som et minde.
Det er ikke normalt, at man bytter efter hver kamp i den hollandske liga, men da jeg kom til Sampdoria (i Italien, red.), oplevede jeg, at man gjorde det efter hver kamp.
De klubtrøjer, jeg har byttet mig til, stammer mest fra Champions League-kampe og finaler for mine hollandske klubber.
Min personlige yndlingstrøje i min samling er en, jeg har fået af min nære ven Winston Reid, som jeg kender helt tilbage fra drengeårene i Sønderborg og også spillede sammen med i Midtjylland.
Han gav mig sin trøje fra VM i Sydafrika i 2010, hvor han sikrede New Zealands første VM-point nogensinde med et mål i overtiden mod Slovakiet. Den betyder meget for mig.
LÆS OGSÅ: Jannik Vestergaard: "Det er irriterende at spille i noget, der ikke er fedt"
