Vi bliver aldrig trætte af god teknologi, og med en ny sæsons ankomst er det tid til at opgradere den elektroniske maskinpark. Vi har fundet et godt udvalg af høretelefoner, højttalere, køkkenredskaber, stifindere, mobilopladere og meget mere, der sætter foråret i det rette gear.
Af BorisSchilling Weiss, Kristoffer Dahy Ernst og Anders Hjort
Skal du på tur (eller vil du bare gerne høre musik i en ordentlig højttaler på stranden eller i parken) er den nye Beosound Explore fra B&O et oplagt bud. Højttaleren er både vandtæt og trådløs, og at den kommer med både vandtæt rem og karabinhage tager vi som en fin opfordring til at tage den med på eventyr.
Cykler du, skal du selvfølgelig have en GPS. Læg ruter ind på forhånd, track din tur og få efterfølgende ufatteligt meget data om både intensitet, træningsbelastning og segmenter undervejs. Garmin Edge 1030 Plus er topmodellen, der kan langt mere end du nogensinde får brug for, men hvorfor nøjes med mindre?
Udjævn forskellen på dag og nat med cykellygten Cateye, der lyser med hele 1.100 lumen. Det føles som at køre med en projektør foran og gør pludselig, at turen på racercykel eller MTB ikke får bagkant, når solen går ned. Cateye lyser i 1,5 time ved højeste lysstyrke og op til 50 timer, hvis du sætter intensiteten lidt ned.
Skærmen er større end nogensinde, og du kan efterlade din telefon derhjemme, tage et EKG når du vil (og få en besked, hvis din hjerterytme ser mistænkelig ud). Og så er der selvfølgelig træning, musik, aktiekurser og meget mere. Vandtæt? Selvfølgelig. Apple Watch er en tro følgesvend, der kan mere, end du nogensinde havde drømt om.
Vil du skille dig ud fra mængden, når det kommer til dit forbrug af lyd, går du aldrig helt galt i byen med Marshalls produkter. Disse trådløse in-ear-høretelefoner har berørings-responsive ørestykker, som gør, at du kan styre stort set alt med enkelte tryk, og de kommer i et super kompakt lade-etui. Prøv at spille The War on Drugs, Meat Loaf eller endda Kvelertak på disse basser. Vi lover, at det lyder stort.
Luk verden ude med de trådløse høretelefoner JBL Live Pro+ TWS. Med den adaptive støjreduktion er der plads til at fokusere, lyden er fremragende, og med hele 28 timers samlet batteritid på én opladning skal der sjældent strøm til. Opladning er trådløs, og står du og skal ud ad døren, kan du få en times lyd for bare 10 minutters ladning.
Nullermændenes skræk, Dyson, har produceret en satan af en ledningsfri støvsuger, der med en monteret laser på støvsugerhovedet afslører selv de mest sky støvpartikler, effektivt renser overfladerne og gør hyblen klar til selskab og fremvisning. Alle pengene værd.
Der begynder at tegne sig et mønster; det moderne menneske hader ledninger som pesten, og når højt- taleren, støvsugeren og høretelefonerne alligevel er ledningsfrie, kan du lige så godt gå planken ud og erhverve dig en telefonoplader i samme ånd. Tilmed kan denne krabat oplade to telefoner på én gang.
Hurra, vi går lysere tider i møde. Men en dag bliver det mørkt igen, og hvert eneste efterår støver vi lysterapilampen af og sætter strøm til hverdagen. 15-20 minutter dagligt er nok til at jage træthed på porten - og tro os: Den virker.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.