Hvilken telefon skal du købe? En Pixel. Sådan lyder det fra David Pierce, gadget-anmelder hos Wired. Normalt sværgede han ellers til iPhone, men de dage er ovre, efter at han fik fingrene i en Pixel.  

Kameraet i sig selv overgår alle telefoner, han nogensinde har brugt, med sine 12 megapixels og 4K-videoer. Og så kan du bare skyde løs, for Google opbevarer alle dine fotos og videoer gratis og med ubegrænset plads til dem alle.

Forskellen mellem kameraet i iPhone 7 og Pixel er, at Pixel fremhæver alt, for at gøre billederne mere dynamiske og lyse at se på, skriver Pierce. Ingen filtre er altså nødvendige på Instagram. 

Batterilevetiden er noget Google også kan prale ad. Efter en dag i Bogotá med menu-oversættelser, kortindlæsninger og nyhedssøgning var der stadig mellem 20 og 30 procent tilbage på Pierces Pixel, da han gik i seng. 

Hvis du synes virtual reality er spændende, så følger der desuden et VR-headset med Pixel på Googles regning. Så der er rig mulighed for at udforske nye verdener helt tæt på.

Daydream View VR-brille til Google Pixel.

Android bliver også forbedret med Pixel. De små OCD-irriterende ting, som at app-ikoner havde forskellig størrelse er nu blevet strømlinet. Derudover kan du nu få hurtig adgang til apps ved at swipe op fra bunden af hjemmeskærmen. 

”Google vil tydeligvis gerne skabe noget unikt, som stadig appellerer bredt. Pixel er ikke specifikt til dem der elsker god stil, eller dem som vil have funky designdetaljer eller niche-features. Det er bare en rigtig, rigtig god smartphone,” skriver Pierce i sin anmeldelse.

En enkelt anke har han dog mod Pixel. Den er ikke vandtæt, og det synes han alle telefoner bør være. Og så er der kun én højtaler og høretelefon-stikket er ikke i bunden, men det er petitesser.   

Den kan ikke købes i Danmark endnu, men alligevel er der genveje til at få fat på Pixel. Hos mobilsiden.dk har de udformet en guide til hvordan du kan købe Pixel, step by step.  

LÆS OGSÅ: Ny foto-feature i Tinder hjælper dig til flere matches

LÆS OGSÅ: Nu lader MasterCard dig betale med en selfie

LÆS OGSÅ: Flot ny video: Sådan vil GTA se ud med VR-briller