En ret der kan laves hurtigt og smager af meget: Wokstegt gris med oystersauce og thaibasilikum

Hvis du også længes efter stærk, trøstende mad fra Asien, er du landet det rigtige sted.

Offentliggjort

Til 4 personer:

Ingredienser

  • 200 g ris-vermicellinudler
  • 4 nakkekoteletter af gris
  • 300 g bimibroccoli
  • 2 pak-choi
  • 1 rød chili
  • 75 g saltede ristede peanuts
  • 3 forårsløg
  • 1 spsk. solsikkeolie
  • 4 spsk. oystersauce
  • 2 tsk. rørsukker
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. lys soja- sauce
  • Saft af 1 lime
  • 1 stor håndfuld thaibasilikum

Fremgangsmåde

  1. Læg nudlerne i blød i koldt vand i en halv time.
  2. Skær kødet i strimler.
  3. Trim bunden af bimibroccolien. Skær pak-choi i både og chili i tynde skiver. Hak peanuts groft, og skær forårsløg i tynde skiver.
  4. Varm olien i en wok, og brun kødet godt.
  5. Tilsæt oystersauce, rørsukker, fiskesauce, sojasauce og limesaft, og kom bimibroccoli og pak-choi i. Vend det godt rundt, så der kommer sauce på det hele. Steg videre i 5 minutter, til grøntsagerne er tilberedte, men stadig sprøde.
  6. Kog imens risnudlerne i usaltet i vand ca. 5 minutter. Sigt vandet fra.
  7. Kom til sidst thaibasilikumblade i retten, og drys med chili, peanuts og forårsløg. Servér med nudler.