Måske har du set dem i første sæson af vores satireserie ’Wuf & Worldman’. Men du har endnu ikke set deres unikke interviewteknik og formidable menneskeevner, som gør dem i stand til at tale med høj som lav på Roskilde Festivalen.

Makkerparret består af moderedaktør på Worldman, Karl Iver Baxø, og entreprenøren og multikunstneren Arthur Wuf. Førstnævnte har en særlig uortodoks spørgestil blandet med sløsede research, der skaber grobund for samtaler, ingen andre danske medier kan få, mens Arthur Wuf egentlig helst vil tale om sig selv.

Indtil videre har de allerede formået at få ’breaking news’ ud af Hans Pilgaard, hørt Anders Hemmingsens yndlingsfarve og snakket Le Mans med Fribytterdrømme.

Her kan du følge dem på deres vej, og vi opdaterer løbende med nye videoer, når de sender dem hjem.