Som du nok ikke har kunnet undgå at høre, kommer der en ny ’Beverly Hills Cop’-film om ganske få år. Som nogen måske kan huske, var Murphy nemlig engang en respekteret, for ikke at sige stilskabende komiker.
Han blev først kendt som trækplaster i ’Saturday Night Live’, siden for de udødelige stand-up shows ’Raw’ og ’Delirious’ og film som ’48 Hours’ og ’Beverly Hills Cop’, der altså kommer en ny 4’er af.
Eddie Murphy, der de seneste år har beriget verden med film som ’Norbit’ og en håndfuld pinlige familiekomedier, ingen har hørt om, vender tilbage til rollen som Axel Foley. Og om det er et seriøst forsøg på et comeback eller et desperat forsøg på at tjene penge, må vi vente at se, men vi håber selvfølgelig på det første.
I mellemtiden kigger vi nærmere på 25 comebacks fra filmens, sportens og musikkens verden.
Vi starter med de knapt så heldige og bevæger os mod de legendariske.
Mel Gibson
I 80’erne var Mel Gibson en af hovedpersonerne i det årtis bølge af actionfilm, navnlig med hovedroller i ’Mad Max’-serien og ’Dødbringende våben’-filmene. I 1995 fik han to Oscar’er for ’Braveheart’, og i starten af 00’erne krydsede han over til romantiske komedier i ’What Women Want’ og gav den som soldat i ’We Where Soldiers’.
Så skrev og instruerede han ’Passion of the Christ’ i 2004, der i mange øjne var stærkt antisemitisk, og dermed var hans position som Hollywoods største stjerne ødelagt; fra at være sin tids George Clooney var han nu fuld på internettet og en omvandrende skydeskive for nærmest samtlige komikere.
I 2011 spillede han hovedrollen i ’The Beaver’, og hvis du ikke har hørt om den, er det ikke din skyld. Den var nemlig et stort flop og tabte 14 millioner dollars, selvom Gibsons skuespil blev rost. Manden, der engang blev kåret til verdens lækreste, har endnu et succesfuldt comeback til gode.
Sex Pistols
Selvom de kun udgav ét album (’Never Mind the Bollocks Here’s the Sex Pistols’), satte dette engelske punkband et uudsletteligt aftryk på rockmusikken. De havde en hidtil uset vildskab og fuck alle-attitude og er blevet mytiske, blandt andet på grund af bassisten Sid Vicious’ liv og selvmord.
Men hvad skete der med de tre andre medlemmer? Jo, de så sig selv og punken blive gamle, trætte og kommercielle. De var på en verdensomspændende comebackturne i 1996, der blandt andet bragte dem til Roskilde Festival, hvor de nåede at spille 30 minutter, inden de forlod scenen, da de gamle punkere ikke syntes, publikum opførte sig pænt.
Forsangeren, Johnny Rotten, den engang fuck-rækkende dronningehader, medvirkede desuden i 2007 i en reklame for Country Life-smør og bandet forsøgte sig endnu engang med et comeback samme år, hvor Rotten i en alder af 51 sang de samme sange, han sang som 21-årig.
Chris Klein
Hvis navnet ’Chris Klein’ ikke ringer en klokke, var du ikke ung i 1999, da den første ’American Pie’-film kom i biffen. Her spillede Klein den lækre Oz, og gjorde det endnu en gang to år senere i ’American Pie 2’.
Herefter modtog han priser som den mest lovende nye stjerne, og alt så ud til at være parat til Klein.
Han scorede nemlig hovedrollen i den stort anlagte ’Rollerball’ i 2002, der skulle gøre Klein til megastjerne. Desværre var filmen ringere end ringe, og har i dag en 3 procent approval-rating på Rottentomatos.com, der gør den til en af de dårligst anmeldte film i 00’erne.
Han forsøgte et comeback i 2010, da han gik til audition på ’Mamma Mia’, og derved blev castet som ufrivillig hovedperson i en viral video. Siden har han spillet Oz i ’American Pie Reunion’ og været med i enkelte episoder af tv-serier, der ikke kører længere.
The Doors
Apropos bands der mister et bærende medlem: Der er meget få bands, der kan overleve deres egen forsangers afgang. AC/DC er et band, Black Sabbath et andet, men The Doors er ikke sådan et tilfælde.
Da Jim Morrison døde i 1971, udsendte de tre tilbageværende medlemmer to albums, inden de droppede The Doors. Bandet fik lov til at være en legende fra gamle dage, indtil keyboardspiller Ray Manzarek og guitarist Robby Krieger i 2001 genoplivede The Doors med Ian Astbury fra The Cult som stand-ind for Morrison.
Den gamle trommeslager, John Densmore, sagsøgte sine tidligere bandmedlemmer, der derfor måtte skifte navn til The Doors of the 21st Century, så D21C, så Riders on the Storm og til sidst Manzarek-Krieger, som de spillede som indtil Ray Manzareks død i 2013.
Grandmaster Flash
Der var engang, hvor Grandmaster Flash var køligste pladevender herfra og til Bronx, især sammen med rapperne The Furious Five, der sammen med Flash som det første hiphop-act kom i Rock’n Roll Hall of Fame.
Mange husker nok bedst deres nummer ’The Message’ fra 1982, der tog dem fra et cool undergrundsnavn til et hot verdensnavn. Desuden var Flash med til at definere hiphop og især DJ’ing i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.
I 1998 udgav han ’Flash is Back’, uden at nogen rigtigt lagde mærke til det, og i 2009 prøvede han endnu engang. Denne gang med ’The Bidge – Concept of a Culture’, der var spækket med gæstestjerner som Q-Tip, Snoop Dogg og Busta Rhymes, men som alligevel ikke bragte Flash tilbage til toppen.
Mike Meyers
”Oh behave!” ’Austin Powers’-filmene blev en kæmpe succes for den canadiske komiker, der desuden har været en fast del af ’Saturday Night Live’ og skabt ’Waynes World’-filmene. Den sidste ’Austin Powers’-film udkom i 2002, men derefter havde Meyers næsten kun sin stemme i ’Shrek’ at skrive på cv’et.
Derfor forsøgte han sig med en ny film, han ligesom med ’Austin Power’ og ’Wanyes World’ både skrev og spillede hovedrollen i: ’The Love Guru’, der kom i biograferne i 2006. Filmen floppede, og af de 62 millioner dollars, den havde kostet, tjente den kun 41 tilbage.
Desuden ’vandt’ Meyers tre Razzies for værste film, værste skuespiller og værste manuskript. ’The Love Guru’ var nomineret til fem andre Razzies. Siden da har Meyers kun haft en lille rolle i ’Inglourious Bastards’ og medvirket i nogle dokumentarfilm som ham selv.
Brian Nielsen
’Super-Brian’ var verdensmester i et lille bokseforbund, men dog verdensmester, i slutningen af 90’erne. Han boksede kun uden for Danmark enkelte gange, og de fleste var enige om, at han havde fået det maksimale ud af sit talent, da han stoppede karrieren - blandt andet efter at have fået læsterlige klø af den aldrende Mike Tyson.
Alle var enige om det, undtagen Brian Nielsen. Han vendte tilbage til professionel boksning i 2011, 46 år gammel. Som sin modstander havde Nielsen valgt den tidligere WBA, WBC og IBF-verdensmester Evander Holyfield. Den første bokser siden Muhammad Ali til at blive verdensmester tre gange og en af de bedste punchers nogensinde.
Kampen mellem de to tidligere eks-boksere blev stoppet i 10. runde, efter at den pengenødne amerikaner havde givet DR’s koncerthus et kursus i tæv. Kampen blev den sidste for både Holyfield og Nielsen.
Guns N’ Roses
’Welcome to the Jungle’, ’Sweet Child o’ Mine’, ’Paradise City’, ’November Rain’, ’Night Train’… Listen over gode Guns N’ Roses-numre er lang. Derfor var der mange fans, hvis verden faldt fra hinanden, da størstedelen af bandet forlod den krævende forsanger, Axl Rose, i slutningen af 90’erne.
På grund af de mange gode numre, var der også store forventninger til ’Chinese Democracy’, det album fansne havde ventet på i 15 år. Albummet var optaget i 13 forskellige studier, af et hav af forskellige musikere og havde kostet 13 millioner dollars at lave.
Desværre levede albummet langt fra op til tidligere udgivelser og solgte kun en tiendedel af Guns N’ Roses første album.
’Chinese Democracy’ blev fulgt op med en verdensturne, der heller ikke tog ret mange med storm, men for mange bare var en omrejsende påmindelse om Roses forfald og manglende stemme.
Michal Jordan
Egentligt havde den bedste basketballspiller nogensinde stoppet karrieren én gang, nemlig i 1993. Han ville nemlig, af uransagelige årsager, heller spille baseball.
Det holdt dog kun to år, og så vendte ’his airness’ tilbage til NBA og blev året Most Valuable Player for fjerde gang som den første nogensinde. Dét var et comeback.
I 1999 gik han endnu en gang på pension fra basketball’en, kun for at vende tilbage i 2001. Ikke til hans gamle hold, Chicago Bulls, men til Washington Wizards, som han var medejer af.
38 år gammel kunne hans knæ ikke længere følge med det massive pres der lå på hans skuldre, og han forlod NBA igen i 2003.
Fra at score 37,1 point per camp i sine bedste år, var han i Wizards-tiden nede på 24,3, og Wizards kom ikke med i nogen slutspil i de år, hans spillede for dem. Alligevel har holdet aldrig før eller siden haft den opbakning, fanskare og pay per view-seere, som da Jordan var på holdet.
Jørgen Leth
Dette comeback er ret snigeren. Han var inde, han var totalt ude, og nu er han inde igen. Hvordan han kom tilbage i varmen, er der ikke rigtigt nogen forklaring på, men det må formodes, at folk bare har savnet ham.
I 60’erne og 70’erne var Leth digter og filmskaber af en, for Danmark, hidtil uset international karat. Men de fleste kender ham nok bedst for at være cykelkommentator på TV 2. Han var også honorær-konsul på Haiti og lidt af en levemand.
Måske levede han en kende for meget. Under alle omstændigheder kom han i lidt af en shitstorm, da han i sin selvbiografi ’Det uperfekte menneske’ fra 2005 beskrev sit seksuelle forhold til den purunge kokkepige i han haitianske hjem.
Han blev fyret af TV 2, men er nu tilbage med poetiske betragtninger undervejs på Tour’en.
Dr Dre
I 2001 var der mange, der havde glemt alt om Dre, og det var dumt af dem. Han var nemlig stadig Dre, som han og Snoop Dogg mindede alle om på Dre's album ’2001’, der i USA alene har solgt 7,8 millioner eksemplarer.
N.W.A.-rapperen og produceren havde med eget udsagn været ”low key” siden debutalbummet ’The Chronic’ fra 1992 og helt frem til ’2001’, der udkom i 1999. Flere af albummets numre handler om, at han trods fravær ikke er til at spøge med, og det kan ingen, der har lyttet til det, være i tvivl om.
Selvom han i øvrigt selv sagde, at han bare skulle have én platinplade mere, og så kunne rap rende ham, udgav han sidste år ’Compton’, hans tredje album, der godt nok ikke har solgt lige så godt som de to foregående (var der nogen, der sagde Spotify?), men som til gengæld har klaret sig endnu bedre på hitlisterne.
Daft Punk
Den franske DJ-duo havde ikke udgivet et album i otte år, da ’Random Access Memory’ kom i handelen i 2013. Første single, ’Get Lucky’ kom direkte ind på den engelske top tre, da den endnu kun havde været tilgængelig i under 24 timer, og kom snart efter på førstepladsen i lande verden over.
Efter ikke at have haft et eneste nummer på Billboard Top 100 i 13 år, dvs. siden ’One More Time’ var nummer 61, kom ’Get Lucky’ på top 10’en i 32 lande, ligesom deres efterfølgende single ’Loose Yourself to Dance’ også klarede sig godt.
’Random Access Memory’ var nomineret til fem Grammy’er og vandt dem alle, blandt andet Bedste sang (’Get Lucky’) og Bedste album.
Mark Ronson
I 2014 var Mark Ronson ude. Der var gået syv år, siden hans samarbejder med Lilly Allen og Amy Winehouse, og folk var simpelthen blevet trætte af Ronsons særlige sound. Fra at være alle ambitiøse musikeres go to-producer, var hans ’Record Collection’- album ikke blevet den succes, han selv havde håbet på.
’Uptown Funk’ blev til gengæld en kæmpesucces, der ikke alene skulle bringe ham tilbage til toppen i England, men i hele verden. I dag, to år efter udgivelsen, er nummeret den syvende mest streamede sang på Spotify nogensinde.
”Uptown Funk’ er så god, at folk i starten ikke troede, det var mig,” har han sagt i et interview med The Guardian.
Om musikstjernestatus har han i et interview med Esquire Magazine sagt: ”Jeg har haft den, mistet den og fået den igen.”
Michael Keaton
”I’m Batman,” sagde Michael Keaton i Tim Burtons ’Batman’ i 1989. Den rolle spillede han igen tre år senere i ’Batman Returns’, men så var der også lukket for det varme vand for skuespilleren i flere år.
Selvom hans evner som skuespiller blev rost gang på gang, var der efter ’Batman’-tiden ikke rigtigt nogen Keaton-film, der gjorde særligt indtryk. Lige indtil ’Birdman’.
I den spiller han en afdanket skuespiller, der, desperat for at rede sin karriere, sætter et Raymond Carver-stykke op på Broadway. En handling, der ikke er uden paralleller til hans egen karriere.
Filmen vandt en Oscar og Keaton blev nomineret til bedste skuespiller. Året efter spillede han med i ’Spotlight’ der også vandt en Oscar for bedste film og gav Keaton titel af Årets bedste skuespiller af New York Film Critics.
Mickey Rourke
Han var Hollywoods smukke bad boy i 80’erne og viste det i film som ’Diner’, ’Angel Heart’ og ’Barfly’. Han vandt enkelte priser, tusindvis af pigehjerter, men følte ikke selv, hans film eller karriere var noget værd, så han blev i stedet professionel bokser.
Og det var nu ikke fordi, der var nogen særlig spændende fremtid i det. Rourke var for gammel til at blive topbokser, men vandt en del kampe alligevel. Tæv fik han også, og hans engang så eftertragtede ansigt blev aldrig det samme.
Selvom han samtidigt havde spillet med i film hist og her, blev der for alvor lagt mærke til ham igen i ’Sin City’ fra 2005 og især i ’The Wrestler’ fra 2008.
Sidstnævnte gav ham ikke mindre end 11 internationale priser. Siden har han spillet med i ’Iron Man 2’ og ’Sin City: A Dame to Kill For’.
Anders Fogh
Mange mener, at Foghs pletfrie image skyldes, at han aldrig igen ville havne i en situation som den i 1992. Han var nemlig på det tidspunkt landets skatte- og økonomiminister, men måtte gå af efter en sag om kreativ bogføring og vildledning af Folketinget.
Ironisk nok blev han afløst af Peter Brixtofte, der senere blev dømt for mandatsvig og embedsmisbrug. Under alle omstændigheder gjorde Fogh comeback fem år senere, da han blev valgt som formand for Venstre, og især da han i 2001 blev statsminister.
Det var han indtil 2009 og blev dermed den Venstre-statsminister, der har siddet i længst tid, foruden den eneste, der har vundet tre valgkampe efter hinanden.
Senere generaldirektør i NATO, hvilket er en af det højest opnåede positioner i international politik af en dansk politiker nogensinde.
John Travolta
Heldigvis for John Travolta har instruktøren Quentin Tarantino et eller andet for afdankede skuespillere og 70’erne: Han havde ’Foxy Brown’-skuespillerinden Pam Grier med i ’Jackie Brown’, og tre år før det redede han Travoltas karriere med ’Pulp Fiction’.
Travolta var the shit i slutningen af 70’erne med ’Staurday Night Fever’ og ’Grease’, men op igennem 80’erne blev hans roller dårligere og dårligere. Blandt ”højdepunkterne” er hele tre ’Look Who’s Talking’-film, hvor han lægger stemme til en talende baby.
Med ’Pulp Fiction’ fra 1994 fik han sin første Oscar-nominering siden ’Saturday Night Fever’, 23 år tidligere. Efter sigende skulle Travolta havde arbejdet for håndører, i hvert fald efter normale skuespillertakter, men det må man sige var givet godt ud.
Cher
Hun hedder ikke ’The Comeback Queen’ for ingenting: Først var hun den ene halvdelen af duoen Sonny & Cher, der blandt andet hittede med ’I Got You, Babe’. De to brød op, og Cher gjorde i starten af 70’erne comeback med ’Gypsies, Tramps and Thieves’ og ’Dark Lady’, der begge gik nummer et.
I slutningen af 70’erne var der stille omkring hende, indtil hun gjorde endnu et comeback med det disco-orienterede album ’Take Me Home’ og et Las Vegas-show, der indtjente hende 300.000 dollars om ugen i næsten tre år.
Så var der stille i lidt tid igen, indtil tredje comeback med ’If I Could Turn Back Time’ og ti år efter igen med ’Believe’.
Med alle de comebacks er Cher den eneste kunstner, der har haft en single på Billboards førsteplads i hvert eneste af de seneste seks årtier.
George Foreman
Foreman var verdensmesteren, Muhammad Ali slog i Zaire, dengang i 1974. Det var bare den ene af kun to kampe, han tabte i sin karriere. Foreman vandt desuden OL-guld i 1968 og er nummer ni på listen over de bedste punchers nogensinde og nummer 25 på listen over de bedste boksere.
I 1987 havde han ikke bokset i 10 år, men 38 år gammel og alt for tyk, besluttede han sig for at vende tilbage til sporten. Han vandt overraskende nok sine første kampe, men tabte de to gange, han fik en titelkamp.
Men tredje gang var lykkens gang for den nu 45-årige Foreman. 20 år efter Zaire slog han den 27-årige Michael Moorer i gulvet i 10. runde og blev dermed den ældste bokser til nogensinde at blive verdensmester.
Mariah Carey
Med fem oktaver i sit stemmeregister har Mariah Carey sikret sig en plads i Guinness Rekordbog og pophistorien. Hendes første fire singler gik alle nummer et på Billboard og hendes samarbejde med Boyz II Men, ’One Sweet Day’, lå 16 uger på førstepladsen. En rekord ingen endnu har brudt.
I 2001 spillede hun hovedrollen i ’Glitter’, som hun også indspillede soundtrack til. Projektet tog så hårdt på hende, at hun blev indlagt med akut overanstrengelse. Desværre var anstrengelserne forgæves, og Glitter regnes i dag for en af verdens dårligste film.
Af hendes næste otte singler blev en nummer 16 på Billboard Top 100, mens to blev nummer 81 og resten slet ikke kom på listen, og hun blev droppet på pladeselskabet.
I 2005 kom hun dog stærkt igen med ’We Belong Together’, der lå 14 uger som nummer et på Billboard – kun overgået af Careys egen ’One Sweet Day’.
Johnny Cash
Med numre som ’I Walk the Line’, ’Folsom Prison Blues’ og ’Ring of Fire’ var Johnny Cash i 50’erne og starten af 60’erne pioner inden for country og rockabilly. Men da verden fik Beatles-feber, gik det ned ad bakke for både hans karriere og mange andre rockmusikere fra hans generation.
I 1968 trodsede han al logik, da hans livealbum ’At Folsom Prison’ solgte tre gange platin - og ’At San Quentin’ året efter solgte endnu bedre og strøg ind som nummer et på Billboards albumhitliste.
Men igen i 70’erne og 80’erne udgav han plader for døve øre, indtil han blev ”opdaget” af produceren Rick Rubin, der tidligere havde arbejdet med Beastie Boys og Public Enemy. Det kom der seks album, og et comeback som 62-årig ud af.
Marlon Brando
Selvom man er en levende legende, kan ens karriere godt være gået i stå. Det måtte Marlon Brando sande sidst i 60’erne. Han var et ikon på grund af sine roller i film som ’A Streetcar Named Desire’, ’On the Waterfront’ og ’The Wild One’, men havde fået et ry for at være besværlig og dyr, der gjorde det svært for ham at få roller, der matchede hans evner.
Det var også derfor, at Francis Ford Coppola måtte slås med filmselskabet for at få lov til at caste Brando som Don Vito Corleone i ’The Godfather’. Rollen fik Brando kun, fordi han gik på kompromis med sin løn og skrev under på, at han ikke ville forsage filmningen nogen forsinkelser.
Han vandt sin anden Oscar for rollen og var året efter igen nomineret; denne gang for ’Last Tango in Paris’. Efterfølgende var han med i fantastiske film som ’Apocalypse Now’ og ’A Dry White Season’.
Muhammad Ali
USA var i krig mod Nordvietnam i 1966, og verdensmesteren i sværvægtsboksning var blevet indkaldt som soldat. Men han nægtede at gå ind i hæren, for som han sagde; ”No Vietnamese ever called me nigger”.
Desværre var der ikke ret mange dommere, der fattede sympati for Alis borgerrettighedskamp.
Derfor blev hans titel og hans bokselicens taget fra ham. Fra han var 25 til næsten 29 år gammel, det vil sige i hans bedste år, kunne han ikke få lov til at bokse. Da han endelig fik sin licens tilbage, tabte han på afstemning mod den regerende verdensmester, Joe Fraizer.
Men tre år efter det nederlag, i 1974, genvandt han verdensmestertitlen, i hvad der kaldes historiens største boksekamp, ’The Rumble in the Jungle’, over George Foreman, der i mellemtiden var blevet verdensmester.
Ali døde tidligere denne måned og vil for al fremtid blive husket som en af de største sportsudøvere nogensinde.
Elvis
Siden storhedstiden i 50’erne som rock’n'roll-idol var Elvis Presleys karriere drejet væk fra musikken og mod film. Det blev i midten af 60’erne til tre dårlige film om året og medfølgende soundtrack-plader.
Af hans otte singler udgivet i ’67 og ’68 kom kun to af dem på top 40.
Derfor skulle der gøres noget, og noget blev det gjort: Et comeback-show i tv i 1968. Og det virkede. Året efter fik han sit første nummer et-hit siden 1962, og han skar kraftigt ned på de dårlige film, men vendte i stedet tilbage til at indspille og turnere.
I 70’erne fik han nye hit med ’Suspicious Minds’, ’Burning Love’ og ’Always on My Mind’.
Han døde i 1977 som en af de største musikere nogensinde og den ubestridte konge af rock’n'roll.
Robert Downey Jr.
Han var et af Hollywoods største talenter, men lod stofferne ødelægge hans liv og hans karriere. Han blev Oscar-nomineret for sin rolle i ’Chaplin’, vandt en Golden Globe for ’Short Cuts’ og en for sin rolle i TV-serien ’Ally McBeal’ og en Saturn Award for ’Heart and Souls’.
I sidste halvdel af 90’erne blev han anholdt for besiddelse af våben, hårde stoffer, ulovlig indtrængning i andres hjem og en række andre ting, indtil Burger King redede hans liv: I 2003 købte han en burger derfra, der var så ulækker, at det fik ham til at genoverveje sit liv. Han smed sine stoffer i havnen og startede forfra.
Siden den dag har han været stoffri og gjorde i første omgang sin genentre i filmverdenen med ’Kiss Kiss Bang Bang’ og ’Good Night, 'And Good Luck’, inden han blev en af verdens bedst betalte skuespillere for rollen i ’Iron Man’-filmene og blev nomineret til en Oscar for sin rolle i ’Tropic Thunder’.
