Hans Philip udgiver album uden varsel 

Til midnat vender prinsen af indestængt følsomhed tilbage med albummet ’Honey’.

Hans Philip udgiver album uden varsel
Offentliggjort

Ud af det blå vender Hans Philip tilbage med nyt album. Som han har for vane, fristes man til at sige.

Uden store armbevægelser eller yderligere forklaringer har han lagt en annonceringsvideo for sit nye album ’Honey’ op på sin Instagram. 

I annonceringsvideoen strør Hans Philip ikke om sig med brødkrummer til at dechifrere albummets lyd, blot høres nogle intensiverende strygere.

Strygerne var også et gennemgående element i den koncertfilm, ’En koncertfilm’, musikeren udgav tidligere på ugen. Koncertfilmen blev optaget sidste år i DR’s koncerthus, hvor Hans Philips vokal svøbte sig i et liveorkester.

’Honey’ udkommer den 3. oktober kl. 00.