Meningsudvekslingen er en af vores store britiske tema i det nye nummer af Euroman, der er på gaden nu. Og du kan som Premium-medlem læse vores store Liam Gallagher-interview her.

Contra

Esben Suurballe Christensen
forfatter til bogen ’Slået omkuld af Oasis’

”For mig var Oasis først og fremmest et fedt rock’n’roll-band. Et tiltrængt rockbrud med den amerikaniserede form med Nirvana og så videre. Oasis var rock AND roll! Og de gode ballader, som Noel skrev, var en blanding mellem melankoli og håbefuld optimisme. ’Wonderwall’ er mere en midt-tempo omgang sødsuppe uden kontrasten mellem melankoli og optimisme og det at drømme sig væk til noget bedre og rigere. Jeg synes heller ikke, at Liams vokal er hverken snerrende eller bidende, som den ellers var, også når han sang ballader. For mange står Oasis’ eftermæle med ’Wonderwall’, og det er jeg træt af. Den er ærgerligt produceret og arrangeret. Den er så gennemsigtig. Den er så beige!”

Pro

Rune Hedeman
radiovært på P6 Beat

”Jeg kan godt forstå Esben. Nummeret er jo sindssygt fortærsket. Det er det første, man lærer på guitar, og derfor går den på enhver festival eller hyttetur. Men det gør altså også, at den emmer af fællesskab. Det er virkeligt en fællessang. Det er jo også det, der sker live. Uanset, hvor mange gange du har hørt den, eller hvor indie-snobbet du er, så synger du med på den. Den sang er larger than life. Og så viste den også Liams mere melankolske mellemtone, hvilket var fedt. Når sol, måne, stjerner og brandert står rigtigt, er det verdens … én af verdens stærkeste sange!”