Pornositet Pornhub vil gøre dine nøgenbilleder lødige med en ny app, der tager de populære Snapchat-filtre og overfører dem til dine kønsdele.
I app’en ’Trickpics’ kan man således benytte sig af bl.a. ’bukseslangen’ – et filter med en slangetæmmer, der hypnotiserer en kobra – til at dække sine ædlere dele og dermed gøre et potentielt forargende ’dick pic’ lidt mindre stødende.
”Du har ’duck face’, toiletposering, det obligatoriske fitnessbillede, og, uanset om vi kan lide at indrømme det eller ej, nøgen-selfien. Vi er stolte af at kunne præsentere vores helt nye app med grafiske animationer, der kan lægges over et billedes mere NSFW (’Not Safe For Work’, red.) dele. […] Vores fans kan nu dele sexede billeder med et twist, på en sjov måde der fremkalder deres kreativitet,” siger Pornhubs vicedirektør Corey Price til The Next Web.
Der er på nuværende tidspunkt femten forskellige filtre til både mænd og kvinder, som kan tildække dig, næste gang det falder dig ind at dele et billede af din nøgne krop med resten af verden.
’Trickpics’ er gratis og kan hentes via App Store og Google Play. Foreløbig virker den kun med billeder, men Pornhub har planer om at introducere videofiltre på et senere tidspunkt.
Jeg er udpræget midterbarn. Når min far drak sig fuld og blev uvenner med min mor, var det naturligt for mig at forsøge at redde stemningen og glatte det hele ud. Med tiden forsvandt min egen identitet nok lidt i det, og jeg endte med at leve mere i andres behov end i mine egne.