Aseksuelle

Aseksuelle mennesker har også sex-fantasier

De vil bare ikke udleve dem.

Offentliggjort

Der findes en lille del af verdens befolkning, der ikke tænder på sex. Tidligere har man ofte anset dem som blot i fornægtelse af deres egen seksualitet (eksempelvis homoseksualitet), men i dag er der en større erkendelse af, at nogle mennesker simpelthen ikke nyder den samme glæde ved sex som os andre.

Men hvad foregår der så i hovederne på dem, har et amerikanske studie meget logisk spurgt. Og faktisk viser det sig, at en gruppe af de aseksuelle faktisk har sex-fantasier, og at de oven i købet ligner de seksuelle menneskers.

Halvdelen af de aseksuelle mænd og trefjerdedele af de aseksuelle mænd svarede i en online-spørgeskemaundersøgelse, at de havde seksuelle fantasier, og at de masturberer. Men i stedet for at handle eller ønske at føre disse fantasier ud i livet, vælger de ikke at gøre det.

Det er University of British Columbia, der har foretaget undersøgelsen blandt i alt 739 mennesker, hvoraf 351 af dem er aseksuelle. De konkluderer selv, at der kræves øget forskning på emnet for at kunne finde ud af, om definitionen aseksuel er for bred.

Og om det skyldes andre faktorer så som psykologiske eller sociale hæmninger i højere grad end manglende sexlyst, at de ikke udøver de fantasier, som de har.

I nogle af de åbne svar forklarede flere af de aseksuelle, at de havde seksuelle fantasier, de var bare ikke altid selv en del af dem.

En 19-årig kvinde svarer fx:

”Jeg har seksuelle fantasier, men for det meste involverer det ikke mig eller nogen virkelig person. Jeg fantaserer om fiktive mandlige par og deres seksuelle forhold og begivenheder. Med fiktive mænd kan mine fantasier involvere mange forskellige seksuelle præferencer og feticher.”

En 35-årig kvinde skriver:

”Jeg kan godt lide at se andre mennesker nyde deres seksualitet. Jeg kan godt lige rollen med kun at være iagtager.”

Der er stadig en stor gruppe af de aseksuelle, 20 procent mænd og 35 procent kvinder, der aldrig har haft en sex-fantasi, hvilket er 0 procent, når det gælder seksuelle mennesker.

Det er kun 2 procent af verdens befolkning, der betegner sig selv som aseksuelle, og som undersøgelsen selv peger på, kræver det mere forskning på området, før man kommer dybere ned i fænomenet.

LÆS OGSÅ: Porno: Her er, hvad danskerne søger mest efter

LÆS OGSÅ: Morten tjener penge på at give kvinder sex og selskab

LÆS OGSÅ: Dansk Tinder-fotograf: ’Vi kan garantere, at du får flere matches’