12 uger med næsten daglig træning, masser af broccoli og et minimum af Morgan & Cola. Det har været komiker Daniel Hoffs kur, efter han for tre måneder siden gik med til at indgå et fitness-forløb med den personlige træner Leon Hutchinson.

Vi var med i starten af forløbet, og du kan se hans første vejning her. Det er ikke fordi, Daniel Hoff på noget tidspunkt har været decideret overvægtig, men flere år med mere vægt på fester og fadøl fremfor fitness har alligevel sat et vis spor.


Her er det klassiske før-og-efter-billede

Noget af det sværeste ved træningsforløbet har da også været at lægge livsstilen om, fortæller Daniel Hoff, hvis sociale liv ofte hænger sammen med gode fester og dårlig mad.

Resultatet i hårde tal er en øget muskelmasse fra 40, 7 til 43 kg, mens han fedtprocent samtidig er dalet fra 15, 1 til 10. Han vejer stort set det samme, men fedtet er altså erstattet med muskler. Det er ikke unormalt, at vægten siger det samme, selv om man er begyndt at træne, fortæller hans personlige træner Leon Hutchinson.

Forløbet er nu slut, og Daniel Hoff står over for en række festivaljobs, der selvsagt indeholder mange faldgruber. Men han og Leon har aftalt, at de vil fortsætte træningen. Denne dag efter træningen glæder Daniel sig dog til en burger og at kunne slappe af for første gang i lang tid.

”Det sidste tre uger har været så hårde. Jeg læste et interview med Ryan Reynolds, der havde det som om, han havde influenza de sidste uger op til, de skulle filme Deadpool, fordi han havde trænet så hårdt. Man føler, man er så slap. Men alle mine t-shirts strammer nu, og jeg ligner en Brian. Det er perfekt.”

LÆS OGSÅ: Komikeren Daniel Hoff: ”Mange bliver overraskede over, hvor mange penge der er i Facebook-likes”

LÆS OGSÅ: Gymder er det nye Tinder – hvis du vil finde kærligheden i fitnesscenteret