Sponsoreret indhold

Fra jazz til julelys: 12 steder, der viser nye veje til firmajulefrokosten

Firmajulefrokosten handler om at samle kollegaerne til god mad og stemning.

mennesker spiser julefrokost sammen
Offentliggjort
julefrokost bord

En firmajulefrokost uden stress – DiningSix står for det hele

Hos DiningSix har de sammensat en menu, der holder sig til de klassiske julefavoritter – og de har gjort sig umage for at ramme en bred smag.

På bordet finder man blandt andet marinerede sild, lune fiskefileter og æggesalat, efterfulgt af pandestegte frikadeller og confiteret and med rødkål, kartofler og julesovs. Til dessert er der naturligvis risalamande med ristede mandler og kirsebærsauce.

Menuen kan bestilles i to versioner: enten som en færdig, kold anretning, der blot skal sættes på bordet, eller som en varm udgave, hvor der skal bruges 20-30 minutter i køkkenet, før retterne er klar. Begge løsninger er tænkt til at gøre det nemt for dem, der hellere vil bruge tiden på selskabet end på gryder og pander.

Som en ekstra detalje følger der en mandelgave med. Finder man mandlen, venter der et gavekort til en af DiningSix’ restauranter – blandt andre KöD, Basso, Klokken, Keyser Social, Feed Bistro eller Cinco.

DiningSix nyder i øvrigt godt af tilfredse kunder: på Trustpilot ligger deres score på 4,7 ud af 5 baseret på mere end 1.400 anmeldelser.

spisning med jazz

Julefrokost med jazz, gastronomi og drinks

Hos Epicurus bliver firmajulefrokosten løftet ud af det velkendte og ind i et univers, hvor gastronomi, cocktails og jazz smelter sammen. Her er ingen konferenceborde eller standardpakker – i stedet inviteres I ind i intime, arkitektoniske rammer, skabt til at overraske og inspirere.

En aften kan begynde med en cocktailrejse ledet af prisvindende bartendere, efterfulgt af en middag, hvor vores køkkenchef serverer sæsonens bedste råvarer. Måske fuldendes aftenen af en privat jazzkoncert med musikere i international klasse.

Uanset format er tanken den samme: at skabe en oplevelse, der lever videre længe efter den sidste skål.

4 små billeder med mad og ophold

Firmajulefrokost i historiske rammer på Fredensborg Store Kro

Fredensborg Store Kro inviterer til firmajulefrokost i de traditionsrige lokaler, hvor historien møder moderne komfort. Arrangementerne finder sted den 28. november og den 5. december fra klokken 18 til 01.

Aftenen indledes med velkomstbobler, efterfulgt af en tre-retters julemenu, som offentliggøres tættere på datoen. Under middagen og resten af aftenen er der fri softbar, og efter maden åbner cocktailbaren i tre timer. Der er desuden kaffe og te tilgængeligt i løbet af aftenen. Musikken leveres af en DJ, og der er lagt op til dans.

Firmajulefrokosten er et åbent arrangement, hvor flere virksomheder samles i samme festlokale – en mulighed for både at netværke og opleve en større fælles julestemning. Ønskes et mere privat format, kan der tilkøbes eget lokale.

For dem, der vil runde aftenen af i rolige omgivelser, er der mulighed for overnatning på kroen.

Tilmelding sker ved henvendelse på info@storekro.com eller telefon +45 71 71 21 21.

forret

Grand Hotel sætter scenen for årets julefrokost

Julefrokosten markerer afslutningen på året – et socialt pusterum midt i vintermørket, hvor mad, vin og musik samler kolleger til fest. Men skal julefrokosten være mere end endnu en omgang sild, snaps og småkager i frokoststuen, er Odenses Grand Hotel stedet at slippe tøjlerne og træde an på den røde løber.

For her tager man fejringen alvorligt. Det handler ikke om at genopfinde højtiden, men om at destillere den ned til essensen: traditionen i at mødes omkring bordet, når året går på hæld.

Ritualet er intakt, festen, samtalerne, musikken, men køkkenet på Grand Hotel giver slip på sild og sylte og i stedet serverer en femretters menu, hvor køkken, kælder og sal går i takt til julens smage.

Middagens efterspil åbnes af danserne fra Foxy Ladies, inden Grand Orchestra tager over og spiller festen ind i natten. Her er ingen støvede juleklassikere, men en musikalsk tour de force gennem seks årtier, leveret med overskud og spilleglæde.

Priser fra 1.395 kroner.

Info og booking her.

Le Grand Rouge

Le Grand Rouge – klassiske julefavoritter til en god pris

Hos Le Grand Rouge er julefrokosten både til at betale og værd at huske. Her serveres både klassiske bistrofavoritter og julemenu med tempo og kærlighed – skabt med udgangspunkt i Røde Claus’ ikoniske opskrifter fra det klassiske køkken. Resultatet er mad med kompromisløs kvalitet – men til priser, hvor alle kan være med.

Uanset om I er 2, 20 eller helt op til 200 gæster, kan I samles i de hyggelige rødpolstrede sofaer med udsigt over havneløbet mod Nyhavn kun få minutters gang fra Kongens Nytorv.

En tre-retters julemenu med gravad laks, and og risalamande koster blot 220,50 kr. pr. person. Og priserne på drikkevarer skal man også lige blinke en ekstra gang for at tjekke, om man har læst rigtigt.

I kan også vælge at gøre det virkelig nemt og gå med hele pakken – Tre retter + vin, fadøl og vand ad libitum i 1 time og 45 minutter for kun 445,50 kr. pr. person.

Le Grand Rouge er et oplagte valg for firmaer og venner, der vil kombinere stemning, kvalitet og en god pris – og hvor der stadig er kort vej videre ud i bylivet bagefter.

ret

Dansk mad med et nutidigt twist

Hos NU & DA er udgangspunktet de klassiske danske retter, som løftes med nutidige greb. Resultatet er en madoplevelse, der er genkendelig, enkel og fuld af velsmag – gastronomi på et højt niveau, men serveret uden højtidelighed.

Køkkenet drives af lysten til at arbejde kreativt med råvarerne og samtidig bevare respekten for den danske madkultur. Retterne fortolkes og forfines, når det giver mening, men nogle gange lader man også traditionen stå alene.

Målet er måltider, der kan deles ved bordet med ro og nærvær, og som er båret af glæden ved at lave mad fra bunden.

Velkommen til NU & DA.

Fra jazz til julelys: 12 steder, der viser nye veje til firmajulefrokosten

En fransk jul på Kongens Nytorv

Midt på Kongens Nytorv, hvor julen glimter mest, finder du Ravage – et brasserie, der kombinerer pariserstemning med lokal københavnsk julehygge.

Her sidder du på første parket til torvets ringformede skøjtebane og Hotel d’Angleterres ikoniske julelys, enten bag de store panoramavinduer eller fra restaurantens 1. sal med plads til op til 50 gæster.

Udenfor kan man varme sig med Ravages signaturgløgg på de opvarmede pladser, og inden døre sørger DJ’s på de store julefrokostdage for, at julemiddagen glider direkte over i fest.

På menuen finder du frankofile sæsonklassikere krydret med den danske juls mere traditionelle varme og kolde retter – serveret både frokost og aften.

Ravage er et oplagt valg for firmaer, der vil kombinere god mad, vin i topklasse og ægte julestemning – lige i hjertet af København.

Så uanset, om menuen skal kombineres med Chablis eller en kold Carlsberg, rammer Ravage rent.

4 billeder med mad og kro

Julefrokost med hjemmelavet mad på Restaurant Kobæk

Restaurant Kobæk er julefrokosten tænkt som mere end et måltid – her er både maden, stemningen og værtskabet en del af oplevelsen.

Bordene dækkes festligt, og personalet sørger for en nærværende atmosfære, hvor gæsterne kan læne sig tilbage og nyde aftenen.

Menuen består af klassiske juleretter med små nutidige greb, serveret sammen med kolde øl, hjemmelavet snaps eller vin.

Restaurant Kobæk lægger vægt på, at julefrokosten samler gæsterne omkring god mad og hyggeligt samvær.

Mere information findes her

pizzabager står og servere pizza.

Italiensk pizza og sandwiches til julefrokosten? Ja, tak!

Duften af sprøde romerske pizzaer og saftige sandwiches fylder luften hos Rosetta på Østerbro – og de kan også bringe Rom til jeres julefrokost. Deres surdej, som er lavet på frisk rugmel og italiensk tipo 00-mel, giver en let og luftig tekstur og en dyb, naturlig smag. Sandwichene fyldes med nøje udvalgte råvarer og god olivenolie.

Rosetta serverer til frokost, middag eller som natmad, og deres mad er velegnet til firmafester, hvor kvalitet og smag skal spille hovedrollen. Som noget ekstra kan de også levere hjemmelavede desserter, der fuldender måltidet.

Restauranten er mere end blot et spisested – deres fokus på håndværk, service og italienske traditioner gør dem til et oplagt valg for firmaer, der vil forkæle medarbejdere med velsmag og stemning.

Ved bestilling af 12 eller flere pizzaer eller sandwiches følger et særligt tilbud til julefrokosten.

Man kan desuden besøge Rosetta på Østerbro til en prøvesmagning eller bestille online på www.rosetta.dk.

sushi

Skift sild ud med sushi

December nærmer sig, og med den alle de gode stunder, vi deler med dem, vi holder af – og dem, vi arbejder med.

Hos Sticks’n’Sushi tilbyder de firmajulefrokoster, der smager af noget andet. Private dining i deres restauranter, skræddersyede menuer eller catering til kontoret – de kan sørge for menu, opdækning og jul på bordet. I skal bare møde op og nyde det.

De leverer catering til både private, samt små og store virksomheder, og deres julemenuer har ry for at skabe god stemning. Så hvis I vil gøre det nemt for jer selv – og godt for alle andre, er det bare at tage fat på Stick’n’Sushi. Det er på høje tid at planlægge højtiden.

julefrokost buffet

Julefrokost med klassisk mad og fest i Nyhavn

Nyhavns Færgekro får I en firmajulefrokost, der samler alt det bedste ved december: klassisk dansk julemad, festlige rammer og en stemning, der kun findes i Nyhavn.

Aftenen begynder med aperitif og snacks, efterfulgt af en tre-retters julemenu med gravad laks, andesteg, Færgekroens julesovs og risalamande – tilberedt fra bunden med kærlighed til traditionerne.

Der er plads til både små og store selskaber, og I kan holde jeres julefrokost i Færgekroens hyggelige rammer – eller deltage i deres fælles julefrokoster fredag den 14. og 21. november, hvor middagen nydes ved eget bord, men aftenen afsluttes med DJ, dans og fri bar sammen med andre feststemte gæster.

Med knitrende pejs, maritim charme og udsigt til Nyhavns julelys skaber Nyhavns Færgekro rammerne for en aften, hvor kolleger og venner kan skåle julen ind. Og hvis ikke det er nok til at sikre den gode stemning, så sørger deres hjemmelavede krydderbrændevin for, at aftenen bliver lidt mere smagfuld og festlig.

personer står og laver mad sammen.

Glem buffeten, og gør firmajulefrokosten til noget, I rent faktisk gider

Hos Timm Vladimirs Køkken bliver firmajulefrokosten en aktiv oplevelse. I samles i jeres eget køkkenområde og tilbereder tre retter, hvor julens smage får en ny fortolkning. Det foregår i makkerpar med en underviser ved siden, som guider jer igennem retterne.

Undervejs er der fri adgang til fadøl fra ÅBEN, økologiske vine, bobler, hjemmelavede lemonader og alkoholfrie alternativer.

Aftenen er tænkt som en kulinarisk legeplads, hvor deltagerne arbejder med gode råvarer og får en anderledes ramme for samvær. Det er muligt at vælge julefrokostmenuen eller et af de øvrige madkurser.

Det praktiske tager Timm Vladimirs Køkken sig af, så deltagerne kan koncentrere sig om madlavningen og samværet.

Oplevelsen udbydes i Valby, København S og Aarhus. Menu, deltagerantal og eventuelle allergier kan justeres frem til 14 dage før, og først herefter opkræves betalingen.