Sådan passer du bedst på din hud i vinterkulden
Dit yderste lag går en hård tid i møde, så pas på det.

Hvis du er en af de mange, der i spænding venter på ottende sæson af ’Game of Thrones’, har du med garanti lagt mærke til, at vinteren spiller en væsentlig rolle. ”Winter is coming,” siger de i et væk, og det lyder jo ret uhyggeligt, men hvorfor er det så, at krigerne efter dagevis i stiv kuling kan fremvise en hud så glat og gylden som friskbagte hveder?
Du har næppe set Jon Snow bruge rensemælk mellem slagene for at rengøre huden skånsomt uden at udtørre den, du har ikke set nomade-kongen Khal Drogo med en fugtgivende maske efter en brutal voldtægt, og du kommer aldrig til at se voldsorgiet Gregor Clegane hive en dåse vaseline frem fra baglommen.
Men derfor kan du jo godt gøre det. For os levende og frysende væsener, der skæller fra panden efter en morgencykeltur, er verden mere kompleks, og vi er nødt til at passe på vores yderste skind. Huden skal fugtes og renses, læberne skal smøres, og porerne hjælpes på vej.

- Mario Badescu Fugtgivende serum 29 ml. til 195 kr.
- Evercalm Rensemælk 50 ml. til 65 kr.
- Chanel Fugtighedsmaske 100 ml. til 590 kr.
- House 99 Øjencreme 15 ml. til 165 kr.
- Maapilim Læbepomade 15 ml. til 60 kr.
- Aesop Fugtighedscreme 60 ml. til 425 kr.