De har allerede haft stor succes med deres Ikea-poser til 12.000 kroner. Det er i hvert fald ikke omtale, det har skortet på. Og nu følger de op med en række indkøbsposer, hvoraf de billigste står til 6.000 kr., mens de lidt større udgaver vil flå dig for mere end 7.000 kroner.
Det er let for de fleste (fornuftige) mennesker at afskrive det som endnu et pr-stunt, men det er ikke desto mindre lykkedes Balenciaga at sætte sig på dagsordenen i sådan en grad, at de har opnået større opmærksomhed på de sociale medier i år end selv større mere etablerede brands.
Selvom de er inspireret af almindelige plastikposer er Balenciagas udgaver lavet af luksuriøst lammeskind. Der er tre forskellige udgaver med forskelligt tryk på. Den ene står der ’The Power of Dreams, en anden står der blot ’EUROPE’, mens der på den sidste står Balenciagas ’Double B’-logo.
Man kan købe hele ’Supermarket Shopper’-kollektionen fra deres webshop, hvor de også har lanceret en serie med graffiti-tasker.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.