En urnørds bekendelser: "Nogle gange er urets værdi i dollar ikke så væsentlig, som de historier, der indhyller det"

Hvilket ur drømmer du om at få på auktion?

”Det siger jeg ikke. Jeg vil ikke jinxe det. Men hvis vi får det i kataloget, ender det på forsiden.”

Hvad er det vildeste ur, du har haft mellem hænderne?

”Ure kan være ekstraordinære af mange årsager. Nogle gange er urets værdi i dollar ikke så væsentlig, som de historier, der indhyller det. Andre gange er det jagten, som udgør historien. Jeg har været på eventyr i junglen, i ørkenen, på den anden side af jorden, jeg har sat mit liv og førlighed på spil i jagten på ure.”

Hvordan?

”Jeg kan ikke afsløre navne, for diskretion er en del af branchen, og ejerne af meget værdifulde ure vil kun sjældent afsløre, hvem de er. Det kan jo være farligt at fortælle visse steder. Mere end én gang er jeg blevet bedt om at prisfastsætte samlinger i Grækenland, Sicilien og Mexico uden at kende identiteten på samleren. Når jeg ankom til lufthavnen, blev jeg via mobiltelefon guidet hen til en bil, fik bind for øjnene og kørt til en hemmelig adresse. Heldigvis kom jeg aldrig ud for noget, men man skal virkelig elske ure for at udsætte sig selv for sådan noget.”

Du er kendt som manden, som fik Paul Newmans Rolex på auktion. Hvordan skete det?

”Når folk spørger, hvordan jeg fandt uret, svarer jeg altid: ’Jeg fandt ikke uret, det var uret, der fandt mig.’ Ingen vidste i årtier, hvor uret var. Journalister, forfattere, samlere, auktionshuse, ingen. En dag i 2016 fik jeg et opkald: ’Jeg har det Rolex, som tilhørte Paul Newman.’ Først troede jeg, at det var en kollega, der lavede sjov med mig, men den var god nok. Urets ejer var ekskæresten til Paul Newmans datter. Han havde fået det af Newman og vidste ikke, hvad uret var værd, da han besluttede sig for at sælge det. Han fik via en advokat og ursamler mit nummer og beskeden: ’Ring til Aurel Bacs.’ Jeg indledte dialogen med familien, venner, medskuespillere, folk, som arbejdede med Newman i hans velgørenhedsarbejde, racerkørere, der konkurrerede mod ham. Jeg fik også Mario Andretti i tale, den tidligere verdensmester i Formel 1, som kom til auktionen for at tale om sine oplevelser på racerbanen (Andretti kørte for Newmans racingteam, red.). Forberedelserne til salget stod på i over halvandet år. Til sidst følte jeg nærmest, at jeg havde mødt Paul Newman.”

Hvorfor tog det så lang tid?

”Vi talte meget om hvor og hvornår, det skulle udbydes til salg. Genève, New York, Hongkong? Hvert sted havde sine fordele, men vi besluttede os for New York. Der var meget planlægning. Kataloget, som for et ur kan være på en halv til en hel side, var i dette tilfælde nærmest en bog. Alle fakta skulle dokumenteres. Familien indvilligede i at offentliggøre aldrig før sete fotos, der dokumenterede urets historie, og så var der også juridiske issues. Vi ville også have en racerbil kørt af Newman i Le Mans i vores showroom på Park Avenue. Det tog os flere måneder at få tilladelsen af Adam Corolla (amerikansk radiopersonlighed, som ejer den Porsche 935, som Newman kørte under Le Mans, red.). Han gik med til at sende bilen tværs gennem USA, og efter endeløse diskussioner landede den foran vores hovedkontor. Hvor vi så fandt ud af, at den var for bred til at komme igennem hoveddøren. Der var to måder at få den ind på: Vi kunne få den ind ved at vende den rundt vertikalt, som man ville gøre med et indrammet maleri, men så risikerede vi, at den væltede. Vi endte med at fjerne vinduet ud mod Park Avenue og monterede det hele på plads efterfølgende. Da bilen skulle tilbage til sin ejer, gentog vi operationen.”

Uret slog alle rekorder. Blev du overrasket over hammerslaget?

”Overrasket? Jeg blev så chokeret, at jeg troede, at jeg ville få et hjerteanfald midt på podiet. Åbningsbuddet var på én million dollar, men allerede mens jeg annoncerede auktionen, var der en i salen, der råbte: ’10 millioner dollar.’ Auktionshusets direktør, Edward Dolman, som har været 40 år i branchen, havde aldrig oplevet et åbningsbud, der gik fra én til 10 millioner dollar. Det var lige så uventet, som hvis en meteor rammer dig. Det er ikke noget, du ser komme.”

Hvorfor var hypen så stor?

”Det skyldtes personligheden Paul Newman. Det er svært at finde en Hollywood-stjerne, der ikke er indhyllet i kontroverser. Men ikke Newman. Han var kunstner, sportsudøver, ydmyg og generøs. Jeg tror, at han alene i velgørenhed gav én milliard dollar væk. Han var et unikt menneske. Der var selvfølgelig også drama og romantik involveret i, at uret i årevis var tabt for verden, men jeg tror, at interessen skyldtes den betydning, uret havde i samlerverden – og Newmans engleagtige karakter.”

Hvilke ure skal man investere i i dag?

”Jeg kunne fortælle dig, hvad jeg selv ville investere i, men jeg er ikke vigtig nok til, at man derfra kan konkludere, at så kan resten af verden også lide det. Det interessante ved at gætte værdien af et ur i fremtiden er, at man skal tænke som en modedesigner. Hvordan kunne Karl Lagerfeld forudse, hvad der ville være på mode om et år? Du skal kunne tage pulsen på markedet, fornemme hvad folk vil efterspørge i morgen. Men der er for mange faktorer, og jeg har for længst opgivet at forudsige fremtiden. Hvem havde set COVID-19 komme?”

Hvilken ur-trend har overrasket dig mest?

”At sportsure har taget verden med storm. Dykkerure, piloture, militærure, ure til racerkørere og astronauter. Alt hvad der er sporty, robust og casual. Som Rolex Submariner, Omega Speedmaster, Breitling Navitimer. De ure var aldrig tænkt som luksusure, men som toolwatches. Da jeg startede i branchen, var de mest eftertragtede ure små, elegante dresswatches, fordi tidens stilikoner ikke gik med store og klodsede sportsure. En mand som Gianni Agnelli (rigmand, leder af Fiat og stilikon for italiensk herremode, red.) blev kun set i elegante skjorter og suits, og sådan en mand gik ikke med store dykkerure. Jeg havde aldrig forudset, at hele samfundet ville gå casual klædt. Vores bedsteforældre forlod jo ikke hjemmet uden en hat, men i dag går mange af de mest velhavende mennesker i verden ud i hættetrøje og sneakers. Den livsstil efterspørger et sportsur, ikke et dresswatch. Paradoksalt nok kan et vintage sportsur i dag være mange gange mere værd end et dresswatch, som kostede 20 gange mere end sportsuret, da det var nyt.”

Hvad er det bedste ved at investere i ure?

”Jeg samler på ure for min egen fornøjelses skyld, ikke som investeringsobjekter. Jeg har altid ment, at ure hører til de mest samler-egnede genstande. Derfor tror jeg også, at ure har en god fremtid for sig set med kommercielle briller. Ure er også praktiske at samle i modsætning til sportsvogne: Opbevaring og vedligeholdelse er nemt, de er diskrete, og du behøver ikke en P-plads. Og så kan du stadig nyde dem under lockdown!”

Hvad er dit eget drømmeur?

”Mit eget personlige eller et, som jeg gerne så til salg på auktionshuset?”

Begge dele …

”Mit drømmeur er mit næste ur. Men sig det ikke til de andre ure i min samling. Jeg elsker at opdage nye ure, jeg elsker jagten. Fagligt er der mange ure, som jeg drømmer om at få på auktion. Men det forbliver en drøm, for nogle af verdens fineste ure er på museum, fx Breguet No. 160 ’Marie-Antoinette,’ det er på Museum for Islamic Art i Jerusalem. Det er et af de mest værdifulde lommeure i verden, det blev stjålet og først fundet igen for nogle år siden. Det kommer sikkert aldrig til salg igen. Men det mest interessante er, at man ligesom en arkæolog graver uden altid at vide, hvad man finder. Jeg ved, at der findes masser af fantastiske ’dinosaurknogler’ derude.”

Hvad er dit bedste råd til folk, som vil starte en ur-samling?

”En ur-samling er ikke en samling af tilfældige ure. Jeg kender folk, som har 100 ure, men de ejer ikke en ur-samling, og de er heller ikke ur-samlere. De har ikke samlet, men snarere samlet sammen. En samling skal afspejle samlerens personlighed og sjæl. Jeg siger ofte til samlere, at de ikke skal købe, hvad andre samler. Jeg ville se latterlig ud, hvis jeg gik klædt som Karl Lagerfeld. Det tøj så genialt ud på ham, men det ville ikke se godt ud på mig. Det samme med ure. Det er o.k. at få inspiration fra andre, men gør det på din egen måde.”

Hvordan gør man det?

”Find ud af, hvad du kan lide, sæt et budget, og find en sælger, du har tillid til. ’Buy the seller, not the watch.’ Du går jo heller ikke til en ukendt frisør for at blive klippet. Du risikerer at komme ud og ligne en klovn. Tag imod råd og vejledning. Er det prisen værd? Hvor højt skal jeg byde på auktionen? Lad være med bare at springe ud i det. Lav dit hjemmearbejde.”

Du er måske den forkerte at spørge, men er det ikke skørt at give flere millioner dollar for et ur?

”Så længe prisen på en racerbil eller et kunstmaleri er mange gange højere end det dyreste armbåndsur, så mener jeg ikke, at priserne er vanvittige. Jeg vil tværtimod sige, at markedet slet ikke har nået loftet.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure