Foto: Dennis Møller

Peter Falktofts sneaker får nettet til at bryde sammen

Da skomærket Casper And The Beast mandag satte en Jordan-inspireret sko designet af Peter Falktoft til salg, havde man fået bygget en ny webshop til lejligheden.

"Jeg tænkte, at til sådan en stor lancering, var det godt at have noget, der kørte ordentligt," siger Casper Madsen, manden bag mærket.

Men det viste sig, at heller ikke den nye webshop kunne klare stormløbet fra folk, der ville ind og se den nye sko og overveje, om den skulle i den virtuelle indkøbskurv.

"Der var 1.000 mennesker inde samtidig. Det kunne siden ikke klare," siger Casper Madsen.

LÆS OGSÅ: Unge drenge ligger i kø uden for Wood Wood for at få Kanyes sneaker  

Han fortæller videre, at han fik sin programmør i telefonrøret, og at de i løbet af en halv times tid havde webshoppen i gang igen. Desværre ikke i fuld hastighed, så siden blev ved at fungere dårligt resten af dagen, og mange måtte klikke forgæves.

I dag er Casper Madsens indbakke fuld af mails fra interesserede købere. Alligevel er der stadig enkelte af de 70 par, som Casper And The Beast har fået produceret efter design fra Falktoft, der ikke er solgt, fortæller han:

"Man kan stadig nå det. Men jeg håber, at det sidste par sko er solgt i løbet af i dag," siger Casper Madsen, der fortæller, at der ikke vil blive produceret flere par af skoen, der er blevet døbt Urban Warfare.

LÆS OGSÅ: Se de mails, der startede Monte Carlo

"Det var aldrig for indtjeningens skyld, at vi lavede skoen. Det skulle bare være sjovt. Det var en mulighed for Peter for at prøve at designe en sneaker," siger Casper Madsen, der ikke udelukker, at han igen vil lade den populære tv-vært designe en sko for sig.

"Peter er en sød fyr, og det har da givet mig en masse god omtale," siger han. 


Foto: dennismoller.dk

LÆS OGSÅ: Sommeren er på vej: Sådan finder du den perfekte brille

LÆS OGSÅ: Se Peter Falktofts auto-cv

LÆS OGSÅ: Find en skægtype, der passer til dit ansigt