”Jeg troede knap nok mine egne øjne, da jeg så at der …. der … kommer monstertrucks … til landet … til landet?! De findes?”

Når man er barn, tror man på eksistensen af en række ting – enhjørninger, det frie valg, nisser på loftet – som, man før eller siden må indse, var uvirkelige, produkter af ens eskapistiske, naive fantasi.

Som det naturlige resultat af denne erkendelse af, at det meste af det, man syntes var virkeligt fedt, ikke havde nogen reel fundering i virkeligheden, er også jeg stoppet med at tro på en række ting. Foruden de førnævnte kan jeg fx nævne Gud og, nå ja, monstertrucks.

Jeg har levet de seneste mange år i den tro, at monstertrucks ikke fandtes. At de var et produkt af min forestillingsevne og kommercielle amerikanere, at jeg så for meget Disney Channel, simpelthen. Ligesom talende ænder ikke findes udenfor børnefjernsynet, gør monstertrucks det naturligvis heller ikke. For ligesom jeg aldrig har set en talende and, har jeg aldrig set en monstertruck – og helt ærligt, er der så overhovedet nogen, der har det?

Men nu sker der noget, der muligvis gør, at jeg må æde min hat. Ja, jeg troede knap nok mine egne øjne, da jeg så det … at der …. der … kommer monstertrucks … til landet … til landet?! Til landet! De findes? Findes monstertrucks?! Jamen, det må de da gøre. Ellers ville man vel ikke kunne sælge billetter til monstertrucks-shows lige her i vores oplyste samfund? Monstertrucks! I Danmark!