
Nyt afsnit af ’Watch Me’: Her finder du de bedste vintage-ure i Berlin
Brian Lykke og Anders Breinholt er taget på jagt efter gode vintage-ure i Tyskland, og i det nye afsnit af ’Watch Me’ rammer de Berlin. Fire forhandlere står på to-do-listen, og særligt én skiller sig ud fra mængden. Her bliver Anders Breinholt nemlig straks forelsket i et særligt ur fra hans fødeår.
Har du ikke lyttet til forrige afsnit af ‘Watch Me’, hvor Brian Lykke og Anders Breinholt drager afsted til Tyskland for at jagte vintage-ure, så vil vi anbefale dig at lytte til det her, inden du kaster dig over det næste afsnit.
Anders Breinholts sorte Audi GT har ramt den tyske hovedstad, og sammen med ur-redaktør og vært Brian Lykke kan jagten efter et nyt vintage-ur til deres samlinger begynde.
Rammerne er klare: De må hver især ikke bruge mere end 25.000 kroner på et ur.
Fire forhandlere står på programmet, Watchmaster, Leopold & Co., Linckersdorff og Chronogermany Luxusuhrenhandel, og vi kan allerede nu godt afsløre, at besøgene hos de forskellige forhandlere ender i en blandet succes.
Et af stederne skiller sig dog markant ud: Leopold & Co., hvor urhandleren Leopold sammen med sin søn sælger alskens vintage-ure.
Her får Brian og Anders blandt andet et særligt godt øje til disse modeller:




Hør hvordan det går med urjagten i Berlin, og om Anders Breinholt og Brian Lykke får fundet det helt rigtige vintage-ur i det nyeste afsnit af ’Watch Me’, som du kan lytte til helt gratis øverst i artiklen her eller på alle podcastplatforme.