Skal du til Milano? Her er Euromans 25 bedste råd til byen

Skal du til Milano? Her er Euromans 25 bedste råd til byen

Milano er et kraftcentrum af design, mode, business, velklædte (og velhavende) mænd, kultur og mad på restauranter, som man altid drømmer om. Og hvor Rom er en kulisse for horder af turister, er Milano en levende by for rigtige mennesker. Her er vores 25 gode råd, hvis du skal en tur til den norditalienske storby.

Offentliggjort

1. Milano er bygget af industripenge og familiedynastier. Bygningerne er smukke næsten overalt, men opgangene og baggårdene er den ægte oplevelse. Granit, marmor og natursten overalt. Kig ind, hvis noget står åbent.

2. Alle tjeneres nestor arbejder på Ristorante Stendhal. Han styrer showet totalt, og det er en fornøjelse. You won’t miss him. Bestil bistecca alla fiorentina og læn dig ind i kærligheden.

3. Du kan også spise på Rigolo, Torre di Pisa eller Osteria della Lanterna. Hvis du vil spise frokost som en milanesisk forretningsmand, skal du på Langusteria. 

4. Trattoria Masuelli San Marco har været drevet af familien Masuelli i tre generationer. Den slags borger for kvalitet.