CEO i Omega, Raynald Aeschlimann

CEO og præsident for Omega: "Jeg sov uden for butikken for at købe mit første ur"

På intet tidspunkt i verdenshistorien har vi været så gode til at kende klokken, som vi er nu, for vores telefoner fortæller os tiden døgnet rundt. Alligevel er armbåndsuret urørligt som statussymbol. Euroman har besøgt Omegas nye fabrik i Bienne i Schweiz.

Raynald Aeschlimann husker sit første ur. Han har det stadig.

”Jeg blev født ikke så langt her fra. Min oldefar og min bedstefar var urmagere, og de var fra en tid, hvor urmagere arbejdede for den samme fabrik altid, og hvor alle i landsbyen bar et ur fra den lokale urmager. Min familie er fra landsbyen Saint Imier, hjemsted for Longines (urfabrikken, red.).

Men jeg ville have et anderledes ur, et chronograph i guld fra Swatch, og jeg var nødt til at sove uden for butikken for at få det. Jeg var bare 10 år gammel. Jeg havde spurgt mine forældre om det mange gange, men måtte spare op, og en uge efter juleaften, hvor jeg havde ønsket mig penge til at kunne købe uret, havde jeg endelig fået råd til det. Jeg har det stadig, batteriet er dog dødt.”

Hvorfor lige det ur?

”Mit Swatch-ur var det første tegn på min person og min stil. I dag er uret for mange et statussymbol, men for mig som 10-årig var det mere et signal om, hvem jeg ville være. Mange drømte om en cykel eller fodboldstøvler, jeg drømte om det ur. Det var den første accessory, jeg købte, og det var mens min mor stadig købte mit tøj. Derfor var det meget specielt for mig.”

Raynald Aeschlimann

48 år, gift og far til to.
• Præsident og CEO, Omega
• Født og opvokset i landsbyen Saint Imier, Schweiz.
• Uddannet i økonomi fra St. Gallen Universitet.
Tidligere hos Longines, Medlem af bestyrelsen i Swiss Watch Industry.
• Tidligere skiinstruktør. Står stadig på ski. Dyrker også sejlsport, løb og styrketræning. Spiller golf en-to gange om året.

Blærede du dig med det?

”Nej, det synes jeg ikke, men jeg vidste godt, at det var anderledes og attraktivt. Og jeg bar det i mange år – også på universitetet, hvor jeg dog også lånte Longines-ure af min far. Han er den eneste i familien, som i dag stadig ikke bærer Omega.

Han er født og opvokset omkring Longines, og for ham er der stadig en stærk tilknytning til det brand. Jeg var så glad for mit ur, 
at jeg ikke ejede andre, før jeg kom til Omega og købte et Speedmaster.”

Hvad er din mest besynderlige oplevelse med et ur?

”Der er noget særligt ved det Speedmaster Planet Ocean, jeg har på lån fra Omega. Jeg har det, fordi jeg ønskede mig et stærkt ur, og fordi jeg på det tidspunkt var i Omegas salgsafdeling og var på en kombineret ferie og arbejdsrejse til Caribien, og jeg havde en idé om, at jeg undervejs kunne sælge ure af den type.

Jeg er ikke overtroisk, men jeg er overbevist om, at uret har bragt mig held. En nær ven fik konstateret kræft, og jeg gav ham et ur magen til, fordi han altid havde ønsket sig det. Stik imod alle prognoser blev han rask, og i dag sejler vi stadig sammen, og vores familier holder ofte jul sammen, hvor jeg altid har uret på. Det er den følelse, jeg har omkring det. Desværre er det en prototype, så jeg må ikke købe det. Måske bliver jeg nødt til at stjæle det. Jeg vil aldrig lade andre røre det."

Det er blevet mere end et ur?

”Jeg har følelser omkring det. I dag er der apparater, der både fortæller dig tiden, viser beskeder, giver adgang til internettet, og når du er træt at dem, downloader du de vigtigste oplysninger og smider apparatet væk. Du har ingen følelser relateret til en smartphone eller et connected watch, for de mangler den sjæl, som et ur kan have.”

Sælger du følelser og ikke et produkt?

”Der er stor værdi i, hvad man repræsenterer. Vores største succes hos Omega er, at vores ure er noget, folk stræber efter. De er ikke kun et produkt, som du gerne vil vise frem for dine venner, men en belønning, som du giver dig selv for en særlig præstation. Vi har undersøgelser fra verden over, der fortæller os, at mange betegner Omega som et achievers watch, og det tror jeg er rigtigt.”

Et Omega-ur repræsenterer for de fleste en investering. Hvad fortæller jeres undersøgelser om grunden til, at kunden vælger et Omega og ikke et fra jeres konkurrenter?

”Vores kunder ved, at de investerer i et ur, som vi selv har investeret meget i for hele tiden at udvikle på det, som historisk kendetegner Omega – nemlig præcision og speed sammen med design. Vi stræber efter at være det mest præcise ur på markedet.

Det var det, som bragte Speedmasteren til månen, det var det, der skabte vores forbindelse til den britiske flåde og derigennem senere til James Bond-universet. Så vores kunder ved, hvad de får. Det er heller ikke tilfældigt eller bare en gimmick, at et ur fra Omega har en gennemsigtig bagside – det er et bevidst udtryk for total åbenhed. Vi fortæller ikke, hvordan uret virker, vi viser det, og du kan se det med dine egne øjne. Du kan verificere det selv.”

Men hvorfor overhovedet købe et armbåndsur i dag, hvor vi hele tiden kan se klokken på vores telefoner og alle mulige andre steder?

”Ud fra et fuldstændig rationelt synspunkt kan du sige, at ingen behøver et ur i dag, for alle kender tiden – hele tiden. De har et ur i telefonen, på deres computer, i bilen. Men de kan lide pæne ting, og for mange repræsenterer uret et smykke.”

Men du er vel nødt til at betragte smartwatches (ure som fx Apple’s iWatch, der kan mere end vise tiden, red.) som konkurrenter?

”Vores konkurrenter er alle vegne, også uden for ur-branchen. Jeg tænker på fx biler, ferierejser, mode. Vi konkurrerer om at være den, der bedst fanger kundens inter-esser og følelser. Det eneste punkt, hvor vi har et fællestræk med connected watches, er, at de også bæres om håndledet, så vi er selvfølgelig interesserede i, at det er os, der er på det håndled, og ikke et smartwatch.

Producenterne af connected watches er der for at gøre forretning, men de har misset hele følelsesdelen. Et smartwatch er jo mere et teknologiprodukt, som sælges i teknologibutikker mellem køkkenmaskiner, fjernsyn og computere. 
Det er en lille telefon, du har på din arm. Der er ingen ure, der sælges de steder.”

I skal år for år overbevise stadig mere digitalt orienterede generationer om, at håndværk er værd at give relativt mange penge for. Hvordan vil du gøre det?

”Millenium-generationen gennemskuer falskhed med det samme. Omega står for kontinuitet, og vi er let genkendelige. Vi har i årevis været partner med James Bond, i de senere år i form af Daniel Craig, og på samme måde har Cindy Crawford været vores ambassadør gennem mange år, og nu har vi også hendes datter Kaia – ikke fordi hun er Cindys datter, men fordi hun udstråler de samme værdier.

Du må hele tiden udvikle dig, men du må bevare din egen ånd. Det opbygger karakter. Nogle tror, det er let at skabe et brand, som straks bliver populært, og det gælder med garanti også inden for Euromans branche, magasinbranchen. Det første år går det fint, fordi det er nyt, og folk er nysgerrige, men derefter – hvad så? Hvad er det, der skaber de følelsesmæssige relationer mellem kunden og brandet? Mange bukker under, fordi de ikke har kunnet skabe værdier og kontinuitet, og min oplevelse er, at den digitale generation vægter traditionelle værdier, der er forbundet med håndværket, meget højt. Det er et paradoks, men jeg ser beviser for det hver eneste dag.”

LÆS MERE: Den næste iPhone bliver for stor til at være i dine lommer

LÆS MERE: Patek Philippe Nautilus fylder 40 år: Fejres med nyt jubilæumsur

LÆS MERE: Dette ur kan være det sjældneste Rolex, der nogensinde er udbudt på auktion