Kok Ben Hurley: ”Der er nærmest ikke nogen steder i Danmark, der laver 100 procent engelsk mad”

Kok Ben Hurley: ”Der er nærmest ikke nogen steder i Danmark, der laver 100 procent engelsk mad”

Ben Hurley, køkkenchef på aarhusianske Doemstic, bliver nostalgisk bare ved tanken om fællesskabet omkring den dejlige, tunge mad fra England. Her fortæller han om kærligheden til det britiske ophav.

Offentliggjort

Hvad forbinder du med britisk mad?

”Noget, der bringer et smil frem på læben. Det minder mig om familien, om at sidde sammen rundt om bordet. Der er noget varmt og trygt over det. Det er comfort food i ordets bedste forstand – solidt og hjerteligt. 

Og så er det brun mad. Vi er glade for kød og laver mange retter med tunge saucer – vi dækker nærmest alt i sauce. Til trods for at fish’n’chips er vores mest ikoniske ret, bruger vi faktisk ikke fisk særlig meget i hverdagen, selvom vi har virkelig god fisk i områderne, hvor jeg kommer fra (Devon i Sydvestengland, red.). 

Der findes selvfølgelig steder ved kysten, hvor det spiller en større rolle, men generelt er det det tunge og rustikke, der dominerer.”