Cofoco-drengene åbner Oysters&Grill på Nørrebro
Ingen kender dagen, før man har ajourført Cofoco-drengenes liste over restauranter! Nu har de så åbnet Oysters&Grill i Sjællandsgade på Nørrebro, og det glæder vi os meget til at stifte nærmere bekendskab med.

Kortet fokuserer dels på østers og skaldyr (forretter), dels på grillen (hovedretter), hvor der er tre kødmuligheder og én fiskeanretning. Endnu et no nonsens- spisested med enkel mad til gode priser fra den front. Cofoco har i øvrigt lukket numéro 64 (tidligere Auberge) som almindelig restaurant, men stedet kan lejes til private arrangementer.