NANSENSGADE blev færdiganlagt tilbage i 1873 på det område, der tidligere havde været Nørrevold, byens fæstningsanlæg. Nansensgade er opkaldt efter Hans Nansen (1598-1667), der bl.a. var borgmester i København.

Selv om adressen er Indre By, så er Nansensgade ikke født fin, tværtimod. Nansensgade var en ærkearbejdergade langt op i 1970’erne. Gaden er præget af små lejligheder, mens parallelgaderne Nørre Søgade og Nørre Farimagsgade kan prale med herskabslejligheder og udsigt over henholdsvis Ørstedsparken og Nørre Søgade.