Hjemmehakket burger med rosmarin-aioli, bløde løg og comté

Opskrift på hjemmehakket burger med rosmarin-aioli, bløde løg og comté...

Offentliggjort

900 g oksebryst

100 g marv

Salt

Sort peber

2 spsk. olivenolie

250 g comté

6 burgerboller

Skær kød og marv i tern, og kør det gennem en kødhakker med det grove jern. Bland det hakkede kød godt og form til 6 store bøffer. Krydr med salt og peber og steg ved hård varme i olivenolie. Vend bøfferne, når de er stegt på den ene side. Riv osten og fordel den over bøfferne. Lad osten smeltet, mens bøfferne steger færdigt. De må gerne være rosa. Spis bøfferne i grillede burgerboller med rosmarin-aioli og bløde løg.

Rosmarin-aioli:

1 fed hvidløg

1 lille kvist rosmarin

1 æggeblomme

½ dl olivenolie

1 dl vindruekerneolie

Salt

Sort peber

Citronsaft

Pil og knus hvidløgsfeddet. Skyl, aftør og finthak rosmarinen. Rør æggeblomme sammen med hvidløg og rosmarin. Rør ligeså stille olivenolien i og derefter vindruekerneolien til tyk mayonnaisekonsistens. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Bløde løg:

4 store løg

1 spsk. olivenolie

½ tsk. sukker

Salt

Pil og skær løg i tynde strimler. Varm olien i en stor pande, og steg løgene sammen med sukkeret ved svag varme i 40-50 minutter, til de er bløde og brune. Smag til med salt.

TIP: Oksebryst kan erstattes med tykkam.

__________

LÆS OGSÅ: 6 opskrifter med masser af smag

LÆS OGSÅ: 6 saftige burgere