Nemt og festligt: 3 lækre nytårs-cocktails fra 3 af byens bedste bartendere
Nemt og festligt: 3 lækre nytårs-cocktails fra 3 af byens bedste bartendere
Du behøver ikke at rejse til den anden side af jorden for at høste pandagræs til de her drinks.

1 person
Ingredienser
Evergreen Sour
- 4 cl vodka
- 2 cl Lillet Blanc (fransk aperitif)
- 2 cl friskpresset limesaft
- 2 cl sukkersirup (1:1 vand/sukker, kog vand i elkedel, hæld over sukker, stavblend i 20 sekunder, voila!)
- Håndfuld bredbladet Persille
- Hviden fra et halvt æg
French 75
- 2 cl gin ( for eksempel Tanqueray)
- 1 cl friskpresset citronsaft
- 1 cl sukkersirup (1,5 del sukker til 1 del kogende vand)
- 6 cl champagne
Triumph Fizz
- 5 cl gin (Tanqueray eller Beefeater)
- 3 cl sharonfrugt uden skind, pureret i blenderen (går nogle steder under navnet kaki)
- 2 kardemommekapsler, knust med morteren
- Saft af en citron
- 1 cl honning
- - 3 cl tør champagne (for eksempel Perrier-Jouët Grand Brut)
Sådan gør du:
- Hæld alle ingredienserne sammen i en shaker.
- Ryst i 5-8 sekunder.
- Tilsæt isterninger, og shake herefter med megen kraft i 8-10 sekunder.
- Sigt væsken gennem en finmasket sigte over i et lowball/whiskyglas med isterninger i.
- Pynt af med en flot kvist persille - hvis man har det, så gør et par sprøjt absint fra en forstøverflaske underværker for smagen i denne drink.
- NB: Hvis ikke du har et shakersæt, så udelad æggehviden, og rør ingredienserne sammen i en kande.
Sådan gør du:
- Hæld gin, citronsaft og sukkersirup i et shakerglas.
- Fyld shakerglasset med is, og shake i ca. 8 - 10 sek.
- Si væsken fra isen over i et champagneglas.
- Top glasset op med champagnen.
- Pynt med en citronskal.
Sådan gør du:
- Ryst gin, sharonfrugt, citronsaft, kardemomme og honning i en shaker.
- Sigt væsken over i et cocktailglas.
- Top op med champagnen.


