Når kok Claus Henriksen har fri, tager han sin søn med på denne restaurant: ”Han elsker tataren”

Vi har talt med køkkenchef på Restaurant Mota, Claus Henriksen.

Offentliggjort

Hvorfor elsker du Odsherred?

”Her er bare smukt. Stedet har alt. Da jeg arbejdede i København, havde jeg en fornemmelse af, at alle vores grøntsager kom fra Odsherred. Så det var naturligt for mig at søge herud, da jeg skulle finde ud af, hvad jeg gerne ville. Jeg har altid elsket at arbejde med grøntsager.”

Hvad får man at spise på Mota, hvis man besøger restauranten nu?

”Vi laver, hvad vi har lyst til. Vi har ingen dogmer som sådan. Menuen er dog altid ekstremt sæsonbetonet. I 2026 skifter vi menu seks gange. Der er 12 serveringer. Nu har vi aspargessæson, så får man måske otte serveringer med asparges. Vi har dem på fra start-maj til slut-juni. Vi kommer nok til at bruge 200 kilo om ugen.