Foto: Søren Gammelmark

Sorthummer med grillet vandmelon

Sorthummer fra Læsø med grillet vandmelon...

Sorthummer med grillet vandmelon  


2 hummere a 500 g
4 Læsø-skalotteløg
2 rødløg
1 vandmelon
Smør til pensling
Klaret smør
Læsø Sydesalt
Saltede græskarkerner
Friske urter

Afliv hummerne ved at flække deres hoveder lige i midten, hvor der er et slags kryds, med en stor kniv. Del i hale og kløer og kog i saltet vand i hhv. 3 og 5 minutter – resten af hummeren kan gemmes på frys til bisque eller hummersmør. Pil kødet nænsomt ud af skallerne, og fjern den sorte streng. Pil løgene, halvér dem, og overhæld dem med en varm syltelage. Lad dem trækker, til de er kolde, før de er klar til brug. Skær vandmelonen ud i trekantede stykker uden skræl. Pensl med smør, og grill på de største flader. Drys derpå med salt. Lun hummerkødet op i 60 grader varmt klaret smør før servering. Tag op, drys med salt og anret med grillet vandmelon, syltede løg, saltede græskarkerner og friske urter. Giv en vinaigrette til.

Syltelage:

1 dl hyldeblomsteddike
1 dl sukker
1 dl vand/hvidvin
1 tsk. salt
Laurbærblade
Peberkorn

Kog alle ingredienser til syltelagen igennem i 2 minutter, før den er klar til brug.

Vinaigrette:

Græskarolie
Citronsaft
Honning
Læsø Sydesalt
Peber

Rør en vinaigrette sammen af græskarolie, citronsaft og honning. Smag til med salt og peber.
__________

SE OGSÅ: Æd og skrid: 3 menuer til hverdagsgæster
SE OGSÅ: 6 opskrifter: Mad til mange dage  

TWITTER: Følg gastro på twitter
FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook

Se, hvad vi ellers skriver om: Opskrifter, Forret, Mad og Hummer og jomfruhummer