Hvad er der sket siden sidst på den gastronomiske front? Tja, det kan jo næppe være undgået nogens opmærksomhed, at restaurant noma er blevet kåret til verdens bedste restaurant, så den nyhed kan vi ikke påstå at være tidlig ude med. Vi kan til gengæld komme med regulær breaking news med meddelelsen om, at noma naturligvis ikke er verdens bedste restaurant!
Det er ikke for at være en partykiller, men naturligvis kan man ikke som sådan kåre verdens bedste restaurant – hvilket René Redzepi selv var den første til at påpege i London efter offentliggørelsen af årets top 50-liste fra engelske Restaurant Magazine. Hvem har et samlet overblik over verdens restauranter, er alle områders nomineringspersoner lige kompetente, hvor dækkende er udvælgelserne etc.?
Men når det så er sagt, så må det være tilladt at modsige sig selv, for hvis det endelige skulle være – hvis man vitterligt skulle sætte sig det vanvittige mål at finde verdens bedste restaurant, så er jeg ikke i tvivl om, at noma er et rigtig godt bud! René Redzepi er et geni, og det er fuldstændig fantastisk, at noma har opnået denne placering. Så mangler vi bare lige, at de også får den tredje michelinstjerne (kom nu med den!), og at Rasmus Kofoed vinder guld ved Bocuse d’Or næste år. Og husk lige i den forbindelse, hvor flotte resultater Kofoed allerede har scoret i form af en anden og en tredje plads.
Men vi skal ikke hvile på laurbærrene, for det generelle danske fødevareniveau er fortsat alt, alt for ringe. I det netop udkomne nummer af gastro besøger vi Barcelonas fantastiske fødevaremarked, La Boqueria. Det besøg var en regulær ud af kroppen-oplevelse, men det var også på sær vis en trist oplevelse … trist, fordi overflødighedshornet af varer minder en om, hvor dårligt vant vi er her i Danmark!
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen var hurtigt ude i forbindelse med nomas førsteplads. Nu gjaldt det for dansk fødevareindustri om at smede, mens jernet var varmt – at profitere på den opmærksomhed, nomas placering kastede af sig.
NEJ! Dansk fødevareindustri skal ikke snylte på nomas fantastiske præstationer og gemme sig bag dem. Den danske fødevareindustri skal bruge noma som forbillede og som løftestang. Nu er der virkelig noget at leve op til!
Og hvad er der ellers sket? Det er ved at blive sommer, og hvem skulle ha’ troet det, når den lige har stået på sne, is, melede vinterkartofler og blegrøde, æblesprøde tomater. Nu kommer det hele frem, i de næste uger og måneder er der hele tiden noget at glæde sig til: nye kartofler, jordbær, asparges, salater … Det er så sikkert som ammen i kirken – det er det samme hvert år. Og alligevel forekommer det at være nyt igen og igen – og lidt af et mirakel.
