Sponsoreret af Diageo

Euromans videoserie ’Fredagsbaren’ er tilbage, og det handler som altid om klassiske cocktails. Vores faste bartender Daniel Dam besøger i det nye afsnit den kombinerede butik og bar ’Hats, Boots and Bourbon’ på Istedgade i København, hvor der selvfølgelig er whiskey på cocktailkortet.

Den klassiske måde at drikke whiskey på er ’on the rocks’ – altså ren whiskey med is. Her kan man med fordel hælde en spiseskefuld vand i glasset, da det højner smagsoplevelse ganske markant. Vand er nemlig for whiskey, hvad oxygen er for vin.

Skal det være lidt mere avanceret, kan man også bruge whiskey i en række forskellige cocktails. I ’Fredagsbaren’ viser vores bartender Daniel Dam, hvordan man kan lave en ’Mint Julep’ og en ’Rye Manhatten’, som mixes på henholdsvis en Bulleit Bourbon og en Bulleit Rye.

Bulleit blev grundlagt for 188 år siden og er en af de helt store spillere på whiskeymarkedet. Deres gyldne dråber modnes i amerikanske egetræsfade, da det bidrager til smagen. For at sikre at ingredienserne er af højeste kvalitet, har det gamle, amerikanske whiskeyhus også deres egen kornafdeling.

Bulleit Bourbon destilleres i Kentucky i USA, og lagres i fire-seks år. Den indeholder 2/3 majs og 1/3 rug og maltet korn, og sammenligner man den med andre bourbons, er den kendetegnet ved dens særligt høje indhold af rug, hvilket gør den mere blød i smagen.

Bulleits anden variant, Bulleit Rye er næsten udelukkende rug-baseret (95 % rug og 5 % korn). Det giver den en meget unik smag og gør den til en af de mest rugholdige amerikanske whiskey’r på markedet. For at en spiritus kan blive klassificeret som værende rug-baseret whiskey, skal blandingen bestå af minimum 51 % rug. Cocktails lavet på rugwhiskey vil smage mere krydrede, end når de er laves på almindelig bourbon.

Har du lyst til at prøve kræfter med de forskellige slags whiskey, får du her opskriften på to cocktails, som du nemt kan trylle frem i hjemmebaren.

Du kan også se, hvordan Daniel Dam laver en ’Mint Julep’ og ’Rye Manhattan’ i det nye afsnit af ’Fredagsbaren’ på Euroman.dk

MINT JULEP


I Kentucky har de en forkærlighed for spearmint, og det kan smages i statens signaturcocktail Mint Julep. Den har tydelige noter af myntens æteriske olier, der kommer frem, når ingredienserne muddles (moses) sammen.

Det skal der i

4 cl Bulleit Bourbon

1 ½ tsk sukker

Friske mynteblade

Vand

Is

Fremgangsmåde

1. Mynteblade, sukker og lidt vand muddles i et low ball glas.

2. Tilsæt Bulleit Bourbon, lidt vand og is. Rør rundt, og pynt med en kvist mynte.

Manhattan Rye


Næsten enhver bydel i New York har fået opkaldt en cocktail efter sig. En Manhattan Rye vinder stort på popularitet. Opskriften er simpel, og cocktailens dybe smag får et nyt twist, når den laves på Bulleit Rye.

Det skal der i

3 cl Bulleit Rye

1,5 cl sød Vermouth

3 dash aromatisk Bitter

1 kirsebær

Fremgangsmåde

1. Bulleit Rye, sød Vermouth og Bitter hældes i et stort glas med is og røres rundt, til det er afkølet.

2. Si blandingen over i et glas med stilk, og pynt med et kirsebær.

Drink Responsibly

En tus på armen og en whiskey i hånden

Bulleit har teamet op med de dygtigste tatovører fra hele verden for at hylde tattookunsten. En del af projektet er et kæmpe kunstværk i form af et billboard i læder, hvor fem europæiske tatovører fra London, Dublin, København, Berlin og Amsterdam har tatoveret hver deres fortolkning af deres hjemby. Det danske bidrag er kreeret af tatovøren Chris Henriksen, der både har ladet sig inspirere af bygningerne i København, den danske natur og cykelkulturen herhjemme.  Billboardet udstilles først i London og rejser derefter rundt til forskellige lande og præsenteres i Danmark i november. Udover det store kunstværk lanceres også en særlig Bulleit Bourbon Tattoo Edition, som indeholder high-rye Bulleit Kentucky Straight Bourbon Whiskey. Flasken er selvfølgelig inspireret af tatookunsten og skabt i samarbejde med den berømte tatovør Jess Mascetti. Bulleit Tattoo-varianten forhandles i et begrænset antal i udvalgte specialbutikker fra oktober, så du skal være hurtig, hvis du vil have fingrene i den.

Se mere om tattoo-projektet og Bulleit på bulleit.com