Vi har gjort det alle sammen på et tidspunkt i livet. Efterladt et badedyr ved poolen, når charterferien var slut. På ferien gider vi dem godt, for de er herlige at dase på og vitale som location for et godt Instagram-post.
Men de er for besværlige at tage med hjem i kufferten og koster ingenting, så vi køber bare nogle nye næste sommer.
Har du tænkt over, hvad der sker med badedyret, når du stikker af fra det?
Annonse
For at udstille turisternes svineri har hotellet Hipotels Gran Playa de Palm på Mallorca lavet verdens første redningscenter for ensomme badedyr. Her kan folk frit komme de næste tre måneder og adoptere badedyrene, der leder efter et nyt hjem.
Ifølge tal fra Hotels.com efterlader hele 72 procent af feriegæsterne deres badedyr. Badedyr er nummer to på listen over de ting, som turister glemmer på deres hoteller. Nummer et er solcreme, mens solbriller, toiletting og magasiner kommer i rækken bagefter.
Spørgsmålet er så, om du har lyst til at hjælpe et ensomt badedyr?