Niels har brugt fem år på drømmen om at blive Europas bedste møbelsnedker

KONKURRENCEN STARTER ONSDAG. Vi er 15 deltagere fra 15 lande med hver vores ekspert, der agerer både dommer og træner. Dagen inden ser vi tegningen af møblet, vi skal bygge. Min ekspert, Christian, og jeg gennemgår den og diskuterer byggeprocessen.

VI SKAL LAVE et tv-agtigt-møbel med tre skydelåger, en skuffe i midten, to rum i siderne og et understel, der er profilfræset. Det vil sige med en masse buer og krummelurer. Alle laver præcis det samme møbel i ask, med udsmykning på fronterne i mahogni, ahorn og ask.

JEG NÅR DE obligatoriske deadlines: To af mine tre fronter er klar til limning. Mønsteret på fronten er klar, og min skuffe er færdig. Men jeg bruger alt for lang tid på det. Og mine indvendige samlinger i skuffen får ikke en særligt god bedømmelse. Efter jeg har limet skuffen, er der heldigvis ikke en finger at sætte på den udvendige bedømmelse.

I STARTEN ER jeg vildt fokuseret og nervøs. Jeg har ikke oplevet nerver på den måde i andre konkurrencer. Jeg tænker mest på min egen opgave, men jeg kan se, at mine sidemænd fra Ungarn og Tyskland er godt med. Og den svenske deltager, Daniel, er langt foran mig. Jeg slog ham kort forinden til det nordiske mesterskab, så det er bekymrende.

DANMARK HAR ALDRIG vundet guld før i møbelsnedkerfaget. Men i 2023 vandt min gode ven Frode Lange Sckerl bronze i Gdansk. Målet er at slå ham.

EKSPERTERNE BEDØMMER OS på mange ting: Om vi overholder arbejdssikkerhedskravene, altså har støvmaske på, når vi sliber, og sikkerhedsbriller og høreværn, når vi bruger maskinerne. De kigger på vores samlinger. Om overfladen er glat og blank, og om der er mærker efter værktøj.

VINDER JEG EUROSKILLS, bekræfter det, at jeg har de evner, jeg tror og håber, jeg har. Personligt betyder det meget. Jeg har lagt fem års uddannelse og træning i det.

JEG HAR ALTID VIDST, at jeg ville tage en erhvervsuddannelse. Spørgsmålet var bare hvilken én. I folkeskolen blev jeg bidt af hjemkunstskab og sløjd, så enten skulle jeg være kok eller snedker. Men jeg havde hørt, at kokke mister glæden ved at lave mad til sig selv, så jeg valgte at blive snedker.

HELE MIN SKOLETID var jeg skoletræt. Ikke fordi jeg klarede det dårligt, de boglige fag interesserede mig bare ikke på samme måde som at lave noget fysisk og producere noget.

SOM 17-ÅRIG startede jeg på møbelsnedkerlinjen på Roskilde Tekniske Skole. Jeg stod i lære hos Copenhagen Woodwork, der i dag hedder Carve. Og i halvandet år, efter jeg blev udlært, arbejdede jeg derude som svend.

PÅ GRUNDFORLØBET blev jeg spurgt, om jeg ville stille op til skolens Skills-hold, men corona satte en stopper for det. Halvandet år efter, i november 2022, deltog jeg i et regionsmesterskab. Jeg trænede fem weekender op til, men kom på tredjepladsen ud af syv deltagere. Kun første- og andenpladsen kvalificerede sig til danmarksmesterskaberne.

HELDIGVIS VAR SØNDERJYLLANDS deltager forhindret i at stille op. Jeg kom med på et wildcard og endte med at vinde konkurrencen. Siden da har jeg arbejdet for at komme på landsholdet til europamesterskaberne. I 2024 vandt jeg danmarksmesterskabet igen og kvalificerede mig endelig til EuroSkills.

TORSDAG VÅGNER JEG klokken 05.30 og har sindssygt mange nerver på. Jeg har brugt for lang tid onsdag på min skuffe og fronter, og jeg er presset på tid. Konkurrencen starter igen ved 09-tiden, efter vi har snakket med vores eksperter. To timer og 45 minutter senere har jeg en god mavefornemmelse, da jeg går til frokost. Jeg har nået hængepartierne fra dagen før.

EFTER FROKOST går jeg i gang med at lave skabet. Jeg har indhentet noget tabt tid. Men da jeg afleverer skabet om eftermiddagen, når jeg kun lige akkurat at blive færdig. Det betyder, at jeg har fire timer om fredagen til at lave understellet og forrammen og at tilpasse alle delene.

JEG STÅR OP klokken 04 fredag morgen og vil bare i gang med konkurrencen. Da vi endelig begynder klokken 09, arbejder jeg sindssygt stærkt og afleverer nogle gode samlinger og delafleveringer. Men til frokost er mit understel, der skulle være limet helt færdig, kun delvist limet.

MIN EKSPERT, CHRISTIAN, og jeg laver om i tidsplanen. Jeg dropper finisharbejdet, men når at lime understellet og lave forrammen. Jeg når dog ikke at lægge mine glidelister i til lågerne, og min skuffe får jeg ikke tilpasset.

DA JEG AFLEVERER, står der et skab, men der er ingen låger i, og skuffen ligger ved siden af. Med det er drømmen om en podieplads forduftet.

JEG ER SKUFFET over min præstation. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet. Jeg endte på en delt sjetteplads med Daniel, den svenske deltager. Efter konkurrencen fortalte han, at han helt havde droppet udsmykningen på fronterne for at sikre kvaliteten af resten af skabet. Mine fronter blev sindssygt gode, så det har nok trukket op.

SOM EN TRØSTEPRÆMIE fik jeg en ’Medallion of Excellence,’ da jeg fik 713 ud af 800 point. Kun 20 point bag tredjepladsen. Havde jeg haft en time mere, havde jeg nok været med i den helt sjove ende.

MAN MÅ KUN deltage én gang til EuroSkills, så nu er min rejse inden for det her forbi. Det er både en lettelse og en forløsning, efter det har optaget så meget af min tid og fyldt i mit hoved. Jeg har været nødt til at prioritere det og er gået glip af familiefødselsdage, studentergilder og konfirmationer under forberedelserne.

NU HAR JEG tid til alle de ting igen. Men samtidig føles det hele også lidt tomt. Ud over at komme mig over nederlaget, skal jeg også vænne mig til, at det ikke er en del af min dagligdag længere.

HELDIGVIS HAR JEG masser af muligheder lige nu. Den svenske ekspert fra EuroSkills har bl.a. tilbudt mig et arbejde i Sverige. Jeg overvejer også at tage noget efteruddannelse. Og så går jeg lidt med tanken om at starte mit eget, men ved ikke, om jeg er klar til forpligtelsen endnu.