Husker du Danny Torrance? Drengen fra Ondskabens Hotel vender tilbage

Stanley Kubricks uforglemmelige klassiker 'Ondskabens Hotel' har fået en toer under titlen 'Doctor Sleep'. Filmen er baseret på Stephen Kings fortælling.

Husker du Danny Torrance? Drengen fra Ondskabens Hotel vender tilbage
Offentliggjort

Vi husker allesammen drengen, der på en knirkende trehjulet kører ned ad gangen på 'Ondskabens Hotel'. Nu er han gået hen og er blevet voksen. Danny Torrance, som nu bliver spillet af Ewan McGregor, havde mystiske krafter, som blev kaldt 'the shining', og i filmen 'Doctor Sleep' bliver han 40 år efter sin cykeltur på hotellet endnu engang hjemsøgt af onde krafter.

I sit voksne liv bliver han pludselig opsøgt af en teenagepige, der også har overjordiske evner. Men Danny Torrance ved bedre end alle andre, at de mystiske krafter ikke er noget at spøge med, og at det åbner op for alverdens ondskab.

Der er flere referencer til Stanley Kubricks kultklassiker i traileren. Gangene flyder med blod og en dør har fået hakket hul i sig med - går vi ud fra - en økse. Danny Torrance vågner også en dag, og pludselig er ordene 'Redrum', som kendt fra 'Ondskabens Hotel', skrevet i væggen, som også er slået til splinter af noget ukendt.

Samtidig er den unge teenagepige kommer i seriøse problemer. En kvinde ved navn Rose the Hat jagter hende med et sektfølge, da de suger den unge piges krafter til sig.

Se traileren her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Film