Se traileren til ny Marvel-film med Mads Mikkelsen i skurkerollen
Foto: Youtube screendump Mads Mikkelsen som superskurken Kaecilius

Se traileren til ny Marvel-film med Mads Mikkelsen i skurkerollen

Se traileren til ny Marvel-film med Mads Mikkelsen i skurkerollen

Dr. Strange kommer i biografen dette efterår.

”You’ll die protecting this world,” siger Kaecilius, spillet af Mads Mikkelsen, i den nye trailer til Dr. Strange filmen, der kommer dette efterår.

Traileren begynder i en Batman-lignende scene, hvor Dr. Strange beundrer sin ursamling, drikker whisky og nyder udsigten over New Yorks skyline. I løbet af sekunder bevæger vi os over i en hybrid af Harry Potters magiske univers og Inceptions drømmeverden, hvor bygningerne ændrer facon og pludseligt falder fra hinanden.

Filmen bygger på Marvel-tegneserien fra 1963 af samme navn om den unge, men yderst intelligente og på samme tid egoistiske kirurg Dr. Strange. Kirurgen, der mister sin hånd i en trafikulykke og derfor starter i oplæring hos en troldmand. I denne filmatisering spilles Dr. Strange af Benedict Cumberbatch, der også gør sig som Sherlock Holmes på BBC.

I traileren herunder får vi et minuts indblik i konflikten og duellen mellem Dr. Strange og Kaecilius. Dramatisk underlægningsmusik og konfrontationer akkompagneret af magiske besværgelser mellem Dr. Strange og Kaecilius insinuerer højspændt drama fra start til slut.

Filmen om den unge kirurg og troldmand har premiere d. 28. oktober. Se hele traileren herunder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Marvel og Mads Mikkelsen