Hvad har du med
i din strandtaske?
”Så lidt som
muligt. Jeg er ikke sådan en, der kommer slæbende på store flettasker med
legetøj, badevinger og strandparasoller, og hvad ved jeg. Et frottéhåndklæde og
Weekendavisen er alt rigeligt… Men så igen. Det er jo i underkanten, hvis man fx
har sine børn med på stranden.”
Hvilken
solcreme bruger du, og hvor ofte bruger du det?
”Jeg bruger ikke
noget bestemt mærke. Jeg bruger det, som forskellige folk har ved hånden, når
de minder mig om, at jeg skal huske at bruge solcreme. Og jeg bruger primært
solcreme, når jeg bliver mindet om det. Men jeg ER altså blevet bedre.”
Er du mest til græs
eller sand?
”Formål og
kontekst er vigtigt her. Beachvolly er fx dumt på græs. Græs er i sagens natur
sandfrit, og hvis man bare skal have sig et hurtigt dyp så slipper man jo for
sand imellem tæerne, som skal børstes af… men en strand er ikke en rigtig
strand uden sand, vel?”
Hvor varmt skal
det være, før du hopper i vandet?
”Det er mere et
spørgsmål om, hvor længe jeg skal være i vandet, vil jeg sige. Jeg har ikke
nogen nedre grænse, men hvis der er minusgrader, så bliver jeg nok ikke
hængende hele dagen.”
Hvor længe
foretrækker du at være på stranden?
”Til jeg bliver
sulten, men hvis der er forplejning, er det nok nærmere til jeg fryser.”
Hvad har du på
hovedet?
”I de fleste
tilfælde ingenting. Er solen virkelig skarp, så kan jeg da godt bruge en
bøllehat, men er der tale om en strandpromenade med en restaurant og et lille
glas hvidvin, så vil jeg helst have en panamahat på.”
Hvad spiser du,
når du er på stranden?
”Er vi i
Odsherred? En Lido i Italien? Ved Vesterhavet? Det kommer jo helt an på, hvor
jeg er henne, for fanden.”
Hvad drikker
du så, når du er på stranden?
”Okay… Du vinder.
Jeg drikker en øl, når jeg er på stranden. Er du så tilfreds?”
Læser eller
lytter du til noget, når du er på stranden?
”Weekendavisen,
årets Tour de France-blad og en god bog, så kan jeg sådan set godt blive
liggende til jeg er sulten eller fryser. Det bliver i hvert fald ikke af
kedsomhed, at jeg forlader en god plads.”
Foretrækker du
at være alene eller sammen med nogen, når du er på stranden?
”Ja….”
Hvad er dit
bedste strandminde?
”Jeg vil hellere
svare på, hvor meget jeg hader folk, der tager deres grill og Soundboks’ med på
stranden. Og hvorfor fanden skal voksne mænd i øvrigt altid kaste sig rundt
efter bolde og frisbees, eller flyve med drager eller droner, eller stå på God
damn paddle boards!?
Læg jer dog ned og
hold kæft!”
Rasmus Bruun
(f. 1983) Opvokset i Thisted. Journalist, skuespiller, satiriker, manuskriptforfatter og radiovært.
Kendt som nyhedschef og vært på radiostationen r8Dio. Tidligere vært på ’Den Korte Radioavis’ sammen med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.
Har blandt andet medvirket i tv-serierne ’Orkestret’ og ’Operarejsen’ på DR.
Gift med Bodil og far til døtrene Rose, Iben og Lilli. Bor i København.