Som transportbetjent skal Christian tage hurtige beslutninger og bevare et roligt overblik

Det er en tidlig formiddag, og Christian har første dag i praktik som transportbetjent. Sammen med en erfaren kollega står han i en elevator med en indsat på vej op til retssalen, hvor den indsatte skal modtage dom. Pludselig går elevatoren i stå, og den indsatte bliver meget utilpas.

”Jeg husker tydeligt, hvordan stemningen i det lille rum lynhurtigt ændrede karakter, og det var vigtigt for os at få talt den indsatte til ro, ellers kunne situationen hurtigt eskalere,” fortæller Christian.

For Christian blev episoden på mange måder et billede på, hvad det kræver at være transportbetjent:

”Jobbet kan være uforudsigeligt. Du skal kunne agere hurtigt og professionelt, men samtidig have fokus på mennesket.”

Vi møder mennesker på den måske værste dag i deres liv

Da Christian i 2019 startede på transportbetjentuddannelsen, var den myndige rolle ikke uvant for ham. Tidligere havde han været værnepligtig i Den Kongelige Livgarde og arbejdet som sikkerhedsvagt.

”Det ligger til min natur at søge mod opgaver indenfor sikkerhed og bevogtning, hvor omdrejningspunktet er mennesker. Jeg trives i en hverdag, hvor jeg har ansvar for andre mennesker.”

Hvad var det ved jobbet, der fangede din interesse?

”Min primære opgave er at køre og stå for sikkerheden, når de indsatte skal udenfor fængselsmurene. På papiret kan opgaven måske ligne den samme dag efter dag, men menneskerne og deres livshistorier er jo vidt forskellige. Det gør jobbet virkelig spændende, og jeg er blevet dygtig til at aflæse stemninger og mennesker.”

Som transportbetjent møder Christian ofte indsatte, når de står et sårbart sted i livet.

”I mit fag møder jeg mennesker på den måske værste dag i deres liv. Det kan være i retten eller under et hospitalsbesøg, hvor den indsatte kan modtage en hård og livsomvæltende besked. Her er det mit ansvar at møde den indsatte både professionelt og menneskeligt.”

Du kommer meget tæt på den indsatte. Er det ikke svært ikke at lade dig påvirke af den forbrydelse, den indsatte har begået?

”Når jeg først er trådt i uniformen, er det nødvendigt at kunne adskille det professionelle fra det følelsesmæssige. Det er ikke min opgave at dømme den indsatte – det har domstolene allerede gjort. Jeg skal i stedet møde dem som mennesker. Jeg oplevede engang en indsat, som var utroligt nervøs i retten. Normalt sidder vi bagved den indsatte langs væggen, men han spurgte, om jeg ville sætte mig ved siden af ham. Det gjorde jeg. Selvom det var en barsk forbrydelse, han var sigtet for, var det min opgave at lægge forbrydelsen til side og i stedet forsøge at berolige ham.”

Hvordan lægger du forbrydelsen til side?

”Selvfølgelig gør historierne indtryk. Men i mit fag bliver man nødt til at lægge sine egne følelser til side og i stedet tale ind i indsattes. Man kan godt have medlidenhed med dem, men ikke med den forbrydelse, de har begået. Det er en kontrast, som jeg arbejder med hver dag, og som gør jobbet både udfordrende og utroligt givende.”

Christian

• 34 år
• Bosat i Sydøstjylland
• Tidligere værnepligtig
• Startede på transportbetjentuddannelsen på skolen i Møgelkær i 2019 og arbejder i dag i transportenheden i Kolding
• Er også underviser i konflikthåndtering i Danmarks Fængsler