Kurt Cobains solbriller
Foto: Her har Kurt Cobain sine ikoniske solbriller på til MTV Video Music Awards i 1993.

Kurt Cobains solbriller

Kurt Cobains ikoniske solbriller er tilbage på mode

Hvis Kurt ku', ka' du også.

Har det været moderne én gang, kan du godt renge med, at det kommer på mode igen. I hvert fald på et eller andet tidspunkt.

Sådan er det også med de ikoniske solbriller, som Kurt Cobain bar tilbage i 90'erne. For mange mænd kan det måske være svært at se dig selv i den ovale og mere feminine form, som solbrillerne har, men ikke desto mindre er de tilbage.

Især mange fyre fra hip-hoppens verden har i USA taget dem til sig - og de må vel betegnes som alt andet end feminine. 

I Skandinavien og Danmark er det et mærke som Acne, der har været med til at bringe solbrillen tilbage i modebilledet. De sælger modellen i tre forskellige farver til omkring 2.000 kroner.

Saint Laurent lancerede en lignende model allerede sidste år, men som med mange trends, har det taget lidt tid, inden moden er nået hele vejen ned til os dødelige forbrugere, der måske ikke har lyst til at smide flere tusinde kroner efter ét par solbriller.

Her er det rapperen Takeoff yderst til venstre, der er iført de ikoniske solbriller. 

Hvis man var på Roskilde Festival i år, var solbrillerne også en tydelig tendens hos den helt unge generation. Og heldigvis har mærker som Asos da også lavet deres egen version, som kun koster lige omkring 100 kroner. 

Her er en række mærker, som har udgivet de ovale solbriller:

Acne til 1.895 kroner.

Asos til 100 kroner.

Retrosuperfuture til 1.100 kroner.

Saint Laurent til 1.800 kroner. 

Gentle Monster til 2.250 kroner.

LÆS OGSÅ: Nike Air Max 97 bliver udgivet i 20 nye farver

LÆS OGSÅ: 15 stærke sommerkøb på udsalg lige nu

LÆS OGSÅ: De farvede solbriller er sommerens varmeste tendens

Se, hvad vi ellers skriver om: Herremode og Solbriller