Hvor skal man overnatte?

”I mine øjne er Chiltern Firehouse i Marylebone-området byens bedste og flotteste hotel. Man skal dog være klar på, at hvis man vælger det, må man undvære spa og pool. Til gengæld får man byens bedste bar og byens flotteste courtyard. Stedet emmer af god stil, flotte uniformer og pæne mennesker.”

Hvor skal man spise sin morgenmad?

”Man skal gå en tur væk fra det travle, centrale London og ud østpå. Esters Café er afslappet og cool med en skiftende menu.”

Hvor skal man spise sin frokost?

”Der skal man tage til Shoreditch – især hvis det er sommer. Gårdhaven hos Rochelle Canteen, en restaurant, der ligger i et ombygget cykelskur til en gammel skole, er fortryllende i godt vejr, og maden er moderne britisk.”

Hvilken aktivitet skal man lave, mens man er i London?

”Tag en tur ud af byen og besøg Richmond Park. Snup en frokost på Petersham Nurseries, en planteskole med en restaurant, som er lige så̊ god, som den er flot.”

Hvor skal man shoppe?

”Hvis man gerne vil besøge de store brands’ flagskibsbutikker, skal man tage på New Bond Street (her holder blandt andre Burberry, Balenciaga, Celine, Loro Piana og Louis Vuitton til, red.).

Hvis du vil nå det hele på en eftermiddag, er det Harrods eller Selfridges. Shoreditch-området, hvis du er på udkig efter vintage. Personligt ville jeg sende folk til Dover Street Market, hvis jeg kun kunne vælge ét sted.”

Hvor skal man spise aftensmad?

”Den thailandske restaurant Kiln i Soho-kvarteret er et walk-in sted med masser af smag og masser af spice – hvis man tør vælge det.”

Hvor skal man gå ud at drikke drinks/gå i byen?

“London er members club's or die. Så alliér dig med en, som er medlem af The Twenty Two, Maison Estelle eller en af de mange andre lukkede klubber. Ellers er baren på Chiltern Firehouse, som du alligevel overnatter på, også̊ et sjovt sted i weekenden.”