Hvem siger, at vinter-transfervinduet behøver at være kedeligt?
Både i udlandet og i den danske Superliga bliver den ene store handel efter den anden offentliggjort.
Først gjorde Liverpool Virgil van Dijk til verdens dyreste forsvarsspiller i historien, inden samme engelske klub solgte stjernen Philippe Coutinho for hele 1,2 milliarder kroner til FC Barcelona, mens Viktor Fischer er røget til FC København, og FC Midtjylland sælger spillere for store beløber.
Her på deadline-day bryder Arsenal nu sin klubrekord.
London-klubben har netop bekræftet, at den hurtige Dortmund-angriber Pierre-Emerick Aubameyang er ny spiller i Arsenal. Aubameyang, der har scoret 141 mål i 213 optrædener for tyske Dortmund, koster Arsenal 470 millioner kroner.
Med Aubameyang-handlen har Arsenal haft et imponerende transfervindue, selvom de mistede Alexis Sanchez til Manchester United. Udover Aubameyang har Arsenal også hentet Henrikh Mkhitaryan og Konstantinos Mavropanos.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.