Thomas Lemar, Frankrig
”Der er godt nyt til alle dem, der ligesom jeg, har haft et teenagehjerte, der har slået et ekstra slag for den amerikanske flødesanger Usher. Den franske spiller Thomas Lemar ligner nemlig popsangeren, og så er det jo ikke dårligt, at han – ud over at kunne smelte pigehjerter med sine dådyrøjne – også er et af de nye håb på det franske landshold.”

Victor Lindelöf , Sverige
”Prins Valiant, go gome! Med sin perfekte lyse manke, når den ikke fra tid til anden er klippet helt karsekort, typisk svenske prettyboy-træk og bedårende smil, er Victor Lindelöf fodboldens svar på en golden retriever.”

Isco, Spanien
”Med fare for at lyde som en kikset teenager så har jeg kun to ord at knytte til den spanske spiller Isco. Han er nemlig intet mindre end super cute, hvilket i allerhøjeste grad er et kæmpe kompliment herfra. Det er noget med håret og skægget, der selv efter en lang kamp stadig bare sidder helt perfekt. Og ja, så er hans brune øjne lige til at svømme væk i.”

Mathias Zanka Jørgensen, Danmark
”Selvom der er mange flotte spillere ude i den store vide verden, har vi danskere også lidt at byde på. Zanka har tandpastasmilet på plads, og så har han også styr på garderoben og er tidligere blevet kåret til Danmarks bedste klædte her i Euroman. Derudover kan jeg af egen erfaring berette, at han også er et meget venligt og velopdragent menneske, og det er jo i den grad et plus.”

Cristiano Ronaldo, Portugal
”Jeg ville ønske, at det var muligt at styre skarpt uden om det hjørne, der hedder Cristiano Ronaldo, men desværre er det efter lang tids søgen ikke lykkes mig at finde en spiller, der kan erstatte hans perfekte look. Om man er til det næsten sygeligt perfekte og tenderende til ulækkert kontrollerede udtryk eller ej, så er Cristiano for kvinder, hvad en Magnum mandel-is fra køledisken er for en maratonløber på en varm sommerdag.”

LÆS MERE: Det nye kuld: 11 bud på årets unge VM-stjerne

LÆS MERE: Underskriftindsamling: Udsæt VM, til Bendtner er klar

LÆS MERE: Klar til VM: 7 moderigtige fodboldtrøjer