Du drikker som gennemsnitsdansker snildt fire kopper kaffe om dagen!

Det afslører en større undersøgelse, der placerer danskerne i top fem over de mest kaffedrikkende folkefærd i verdenen, hvilket endvidere kan læses ud af salgstallet på espressomaskiner. Fra 2007 til 2015 steg antallet af solgte espressomaskiner fra 16.000 til 160.000 maskiner. 

Danskerne er blevet kvalitetsbevidste, når det gælder vores kaffe. Og dog. Ifølge Analyseinstituttet Norstat er vores kaffepræferencer præget, af hvor i landet vi bor. Hvis du er til automatkaffe, filterkaffe eller en cappuccino med hjerte, så siger det ikke kun noget om dit forhold til kaffe men højest sandsynligt også noget om, hvor i landet du er fra. 

Københavneren – cappuccino-land
Ligesom sjællænderen drikker københavneren også meget kaffe, men her har kvaliteten af kaffen en særlig høj prioritet. Derfor kunne det sagtens være københavnerne, der har hjulpet på salget af espressomaskinerne over de seneste år. Københavneren er generelt åben for at drikke flere varianter af kaffe. Især er det cappuccinoen, der har vundet københavnernes kaffehjerte. Ingen andre steder i landet bliver der drukket så mange cappuccinoer, som der gør i København.

Sjællænderen – spandefulde af kaffe
Sjællænderne drikker ikke kaffe for sjov! De drikker kaffe om morgen, om eftermiddagen og også gerne igen, når mørket er faldet på. Faktisk er det sjællænderne, der drikker allermest kaffe i Danmark. Men det er ikke kvalitetskaffe fra espressomaskiner eller feinschmecker-coffeeshops. Som oftest er det på tankstationen, at sjællænder indtager den mørkebrune drik.

Foto: Espressomaskinen til kaffeelskere i hele landet | Espressomaskinen til kaffeelskere i hele landet

Siemens espressomaskine EQ. 9 series 700 er espressomaskinen til jyden, københavneren eller fynboen, der værdsætter kvalitetskaffe i flere forskellige afskygninger. Med ét tryk kan du brygge 2 stks. ægte italiensk cappuccino (funktionen kaldes OneTouch DoubleCup!) samt andre klassiske kaffedrikke. Et innovativt varmesystem sikrer optimal bryggetemperatur, mens et 19 bar tryk fjerner bitter eftersmag.

Fynboen - koffeinfri iceblend, tak
Fynboen har – hvis han skal være helt ærlig – ikke rigtig noget forhold til sin kaffe. Jo, jo, bevares, det er da hyggeligt at gå på café, men det er ikke kaffen, der trækker. Fyn er nemlig det sted i Danmark, hvor der bliver drukket flest ikke-kaffebaserede drikke. Varm chokolade og iceblend uden kaffe er lige sagen, når de fine fynboer går på café.

Nordjyden - a hva' for en kaffedrikker?
Som nordjysk kaffedrikker er du heller ikke hoppet med på den der kjøbenhavner-latte. Modsat sjællænderne er Nordjyderne dem, der drikker allermindst kaffe. Og hvor kaffekulturen i Danmark ofte er centreret omkring noget socialt, så gælder dette ikke for Nordjyderne. Ligesom kaffens smag og kvalitet heller ikke har meget tyngde på den nordjyske kaffevægt.

Midtjyderne - automatkaffedrikkerne
Ligesom naboerne i nord, så har Midtjyderne altså heller ikke meget fidus til de der storbys-cappuccinos og macchiatos. Midtjyderne køber i gennemsnit én færdiglavet kaffe om ugen, og den er som oftest trukket i en automat.

Sønderjyden - value for money-kaffedrikker
Om Sønderjyden får serveret en cappuccino, en flat white eller almindelig kaffe fra kanden kommer ud på ét. Det er hyggen og det sociale omkring kaffen, som vægter. Dog prioriterer Sønderjyden value for money. Altid value for money! Hvorfor det ikke er helt utænkeligt, at mange af de 160.000 solgte espressomaskiner står rundt omkring i de sønderjyske hjem.