Danske Nikolaj Coster-Waldau er kendt for de mere seriøse roller, men han besidder tydeligvis også et stort humoristisk talent. Se bare her i dette anderledes video-interview med det amerikanske magasin Vanity Fair.

Coster-Waldau, der rejser rundt og promoverer den sidste sæson af 'Game of Thrones' i øjeblikket, bliver i videoen bedt om at forklare og lære amerikanerne dansk slang. Heriblandt "Har du tabt sutten", "Ses i hegnet", "Spurgt" og "At have krudt i røven".

Første episode af 'Game of Throns'-sæson otte får premiere på mandag den 15. april.