Du var ved at smide dine Euroman-magasiner ud, og så fortrød du. Hvad skete der?

”Jeg har slæbt de magasiner rundt i verden i mindst 10 år, jeg havde nogle af dem med til San Francisco, da jeg boede der, og der kommer flere og flere til, for jeg bliver jo ved med at købe det. Nu er vi så ved at flytte ind i en ny lejlighed med lidt færre kvadratmeter, og jeg tænkte, at nu ryger de ud. For hvor tit er det egentlig, at jeg har behov for at slå op i et Euroman fra 2009?”

Men du kom heldigvis på andre tanker?

”Det var min kæreste. Hun sagde: ’Det gør du bare ikke.’ Men jeg havde allerede nået at smide 20 ned i papircontaineren, så jeg måtte ned og dirke den op.”

En kvinde reddede Euroman ...

”Min kæreste er god til at være sentimental over for de rigtige ting. Hun ved, at Euroman har været en af mine vejvisere til, hvordan man bliver voksen.”

Hvornår er Euroman til nytte for dig?

”I begyndelsen, da jeg var yngre, var magasinet en rettesnor, som jeg ikke fulgte slavisk, men som anviste, hvad der var god stil. Senere, i takt med at jeg er blevet ældre, er Euroman blevet stedet, hvor jeg læser om mennesker og finder ud af, at de næsten altid rummer meget mere, end vi ellers forestiller os. Det kan jeg ikke få andre steder.”

Bruger du vores modedækning?

”Det gør jeg stadig i den forstand, at den inspirerer og udfordrer mig og min lidt konservative stil. Det kan jeg godt lide. Men jeg hader, når I viser tøj, som ingen almindelige mennesker kan købe. Her tænker jeg ikke på ure til 150.000 kroner. Det er ok, at vi får lov til at drømme. Men det er irriterende, når I viser ting, som ikke er i butikkerne. Jeg så en gul trøje fra Tommy Hilfiger i Euroman og jagtede den i et år, inden de langt om længe sporede den til en butik på Balkan.”

Ok, det går selvfølgelig ikke. Er der andet, du ikke kan lide ved os?

”Ja, når I bliver for platte, og når I forsøger at virke yngre, end I er. Euroman må altid gerne være lidt ældre end mig. I skal være min fem-seks år ældre storebror, som kan anspore mig til at blive et mere voksent menneske. Og så er jeg skide ligeglad med sport. Når I har 20 sider med en midtjysk midtbanespiller, kyler jeg magasinet over i hjørnet. Han har sikkert noget på hjerte, men det har simpelthen ingen interesse hos mig.”

Vælger vi de rigtige personer til vores portrætter?

”Det er lidt vildt, at Euromans forside stadig er den, som så mange mænd drømmer om at komme på. Jeres forside er et af de få steder i medielandskabet, som der stadig er lidt swung over. Den er en rettesnor for, hvem der er noget i Danmark lige nu, og det er er vel selve kerneværdien i Euroman. Vi andre kan se, at I har tænkt over, hvem I sætter på forsiden, og selv om jeg ikke altid finder dem interessante, kan jeg altid forstå jeres argumenter for at vælge den person.”

Synes du, at Euroman i højere grad skal være et talerør for manden?

”I må meget gerne have en klarere holdning, også i kønsdebatten. I skal ikke tage mandens parti, og I kan sagtens gå kritisk til forskellige manderoller, men i en tid med så meget støj og larm fra alle sider efterspørger folk mere og mere, at nogen påtager sig opgaven at kuratere indhold for dem. Hvordan vælger man det rigtige tøj? Hvad er op og ned i politik? Hvad sker der med #metoo? Mænd har også brug for nogen at spejle sig i, og nogen der kan sortere for dem.” ■